Ledige stillinger

Her finder du de stillinger, vi annoncerer med netop nu.

Regnskabsmedarbejder med fokus på løn

til ledende skandinavisk film & TV-produktionsselskab i stærk vækst

 

Til vores kunde MISO FILM, der er et af Nordens førende produktionsselskaber inden for produktion af film og TV-serier, søger vi en grundig og selvstændig regnskabsmedarbejder med stærke faglige kompetencer inden for lønafregning og -kørsel til selskabets mange medarbejdere, freelancere og statister.

Det er en nyoprettet stilling, og du vil derfor have stor mulighed for at præge dit job, dine arbejdsprocesser og -arbejdsgange. Funktionen er hidtil blevet varetaget af de nuværende medarbejdere i økonomiafdelingen, der vil bidrage med en grundig oplæring.

Udover ansvar for lønområdet vil du også tage del i øvrige opgaver i økonomiafdelingen. Du refererer til Head of Finance, og du vil naturligvis have stor kontakt med den øvrige del af organisationen inkl. moderselskabet i England samt til eksterne samarbejdspartnere.


Dine ansvarsområder:

  • Måneds- og 14-dages lønkørsel
  • Lønrefusion
  • Oprettelse af stamdata og vedligeholdelse af lønoplysninger
  • Bogføring af lønnen
  • Afstemninger
  • Debitorer
  • Deltagelse i måneds- og årsafslutning
  • Ad-hoc opgaver


Dine kvalifikationer fagligt og personligt

Du er uddannet inden for regnskab/økonomi og har mindst et par års erfaring med lønområdet samt med regnskabsopgaver generelt. Hos Miso Film arbejder de med Microsoft Dynamics NAV samt Visma Dataløn, men det er ikke et krav, at du har erfaring med netop disse systemer. Naturligvis er du en haj til Excel. Det vil desuden være en stor fordel, hvis du har lyst til at standardisere og automatisere processer for at effektivisere dit og afdelingens arbejde.

Som person er du grundig og arbejder struktureret med sans for detaljen. Du har et godt overblik, og har det fint med at prioriteter ændres, blot du når egne deadlines og kan yde en god service. Et godt humør og en positiv tilgang til at løse forskellige opgaver er lige dig. Du er flydende i dansk, er god til engelsk skriftligt og mundtligt samt har et godt kendskab til svensk og norsk.


Hvad tilbyder Miso Film?

En meget afvekslende stilling med masser af ansvar i en virksomhed i stærk vækst. Her er et spændende og sjovt miljø på tværs af mange forskellige faggrupper til film- og TV-serie produktionerne. Miso Film har et dejligt arbejdsmiljø midt i København, hvor du får ca. 35 kollegaer, en god frokostordning, pensionsordning og mange sociale aktiviteter.
 

Mere om Miso Film

Miso Film blev grundlagt i 2004 af producerteamet Jonas Allen og Peter Bose. Selskabet har også søsterselskaber i Norge og Sverige og de har opnået høj anerkendelse for produktion af populære danske, svenske og norske film og TV-serier.

Virksomheden står bl.a. bag Skandinaviens første Originale Netflix serie THE RAIN, Viaplay-serien DEN SOM DRÆBER – FANGET AF MØRKET, samt Christoffer Boes yderst anerkendte serier KRIGER og FORHØRET. Til efteråret kommer Miso Film ud med endnu en serie til TV2 - EFTERFORSKNINGEN af Tobias Lindholm, samt Ole Bornedals SKYGGEN I MIT ØJE.

Miso Film er ejet af Fremantle, der er et datterselskab til Bertelmanns RTL Group. Fremantle er med mere end 20.000 timers indhold solgt til mere end 200 lande årligt en af verdens største producenter og distributører af kreativt indhold i verden.

Få mere info om deres produktioner m.v. på www.misofilm.dk.

 

Er du interesseret?

Send gerne din ansøgning og dit CV i dag til Bloom via ovenstående link - vi behandler ansøgninger løbende og ønsker stillingen besat hurtigst muligt og gerne med tiltrædelse pr. 1. april.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Sara Juhl hos Bloom via sj@bloom.dk eller mobil 2086 0865.

 

 

 

 

Ansøg job
image description
Virksomhed Miso Film
Kategori Administration
Region StorKøbenhavn
Vil du vide mere?
image description
Sara Juhl
  • +45 2086 0865
  • sj@bloom.dk