Ledige stillinger

Her finder du de stillinger, vi annoncerer med netop nu.

Researcher, headhunting

- spændende deltidsjob for studerende

 

I Bloom søger vi en selvstændig og systematisk researcher, der brænder for 'detektiv-arbejdet' med at finde de rette medarbejdere til vores kunder. Dit arbejdsområde med at finde kvalificerede kandidater er af rigtig stor betydning for os og vores kunder. Du vil blive en del af vores team i Ballerup, som rekrutterer og headhunter specialister, ledere og salgsfolk til især it- og højteknologiske virksomheder eller virksomheder med et fokus på øget digitalisering. 

Dine opgaver vil primært være følgende:

  • Definere searchgrundlag for jobprofiler i samarbejde med seniorkonsulent
  • Systematisk searcharbejde i Blooms emnebank, jobdatabaser, LinkedIn, Stack Overflow, Github m.v.
  • Opbygge et bredt og højt kvalificeret netværk inden for vores kunders brancher 
  • Andre ad hoc opgaver inden for salg og marketing


Du skal være indstillet på at sætte dig ind de teknologier, kandidaterne skal arbejde med. Du vil få en grundig introduktion af vores nuværende erfarne researcher Renuka, som er 'Sourcing Ninja' inden for sociale medier, samt af Sascha der er researcher på vores Aarhus kontor. Vi hjælper dig alle til at blive komfortabel med 'The Bloom Way' samt vores værktøjer, databaser og online rekrutteringsløsning.

Vi har et godt sammenhold i teamet og er gode til at fejre vores successer på vores stam-frokoststed eller på anden vis. Vi inspirerer hinanden og har det sjovt. Stemningen er direkte og åben, vi er åbne over for dine idéer, tager hurtige beslutninger, og på jævnlige møder samles vi alle for at optimere vores forretning og drøfte, hvordan vi kan hjælpe vores kunder bedst muligt 

 

Faglige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du er studerende på en videregående uddannelse inden for IT, teknologier eller lign. Du har mulighed for at arbejde ca. 8-15 timer ugentligt fordelt på 1-3 dage/uge - og vi er fleksible, hvad angår arbejdstider. Det vil være en stor fordel, hvis du allerede har prøvet at arbejde i en it- eller højteknologisk virksomhed, og har en god forretningsforståelse.

Du har flair for IT og har gode sprogkundskaber, både på dansk og engelsk. Bloom har også udenlandske kunder, og vi rekrutterer en del kandidater fra udlandet.


Personlige egenskaber

Du har et højt aktivitetsniveau, er resultatorienteret, vedholdende og er god til at have flere bolde i luften samtidigt. Endvidere har du en positiv livsholdning samt arbejder struktureret og målrettet med opgaverne.

Du er nysgerrig og interesseret i at sætte dig ind i nye fagområder og virksomheder.


Du tilbydes

Spændende udfordringer i en dynamisk vækstvirksomhed, hvis kundekreds består af både startups, mindre og større virksomheder i Storkøbenhavn og Jylland. Du bliver medarbejder i en ambitiøs virksomhed med 16 års erfaring i branchen, og vi har en høj grad af loyalitet fra vores kundekreds. Vi er blevet kåret til Gazellevirksomhed i 2017 og 2018, og i 2019 er vi valgt som dansk partner i det internationale netværk Talentor.com. Se mere på www.bloom.dk.

Tiltrædelse i januar 2020.

Der vil være mulighed for fuldtidsansættelse, når du er færdiguddannet, hvis det kunne have din interesse.

 

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Sara Juhl på sj@bloom.dk eller mobil 2086 0865.

Ansøg job
image description
Virksomhed Bloom
Kategori Administration
Region StorKøbenhavn
Vil du vide mere?
image description
Sara Juhl
  • +45 2086 0865
  • sj@bloom.dk