Senior projektleder til automationsprojekter i fødevareindustrien

Hvis du er en struktureret og erfaren projektleder, der formår at holde overblik, skabe fremdrift og have kunden i centrum – samt trives med en bred international berøringsflade? Da kunne job måske være lige noget for dig!

Til vores kunde Frontmatic Control Systems i Skive søger vi en dygtig projektleder, som får ansvar for at sikre, at deres automationsprojekter til fødevareindustrien leveres i høj kvalitet – til tiden og inden for budget og i tæt samarbejde med kunder, kolleger og din leder. Fødevareindustrien står globalt over for en vigtig rejse mod mere fremtidssikret, stabil og bæredygtig produktion – og denne udvikling bliver du en central del af.

Frontmatec Control Systems er en del af Frontmatec koncernen (ca. 1.300 ansatte). Frontmatec Control Systems med ca. 230 ansatte dækker over gruppens løsninger inden for MES, industriel IT, SCADA og automationsløsninger. Frontmatec udvikler verdens førende skræddersyede løsninger til automatisering i fødevareindustrien, fremstillingsindustrien og forsyningsbranchen.
De løser alle former for MES, automations- og SCADA-projekter. De har den bredeste certificering i Danmark, bl.a. som certificerede Siemens og Rockwell-partnere, og arbejder i alle SCADA-systemer. Som noget helt unikt tilbyder Frontmatec to egenudviklede softwareplatforme. S2 på SCADA og GOSystems på MES. 
Læs mere på https://controls.frontmatec.com/

Mere om jobbet

Du bliver en del af et erfarent projektlederteam, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen. Fælles for dem er ambitionen om at levere skræddersyede løsninger, der skaber reel værdi hos kunden. 

Som projektleder får du ansvar for:

  • Ledelse og gennemførelse af automationsprojekter med fokus på PLC- og SCADA-software efter Frontmatecs projektmodel
  • Projekter i størrelsesorden op til ca. 7 mio. DKK
  • Udarbejdelse og deltagelse i tilbud til kundeprojekter – også globalt
  • At være kundens primære kontakt gennem hele projektforløbet
  • Ledelse og koordinering af projektteamet
  • Planlægning, opfølgning på fremdrift og økonomi samt ressourcekoordinering
  • Kontrakt- og risikostyring

Du får reference til afdelingslederen og bliver ansvarlig for projekter i både Danmark og udlandet. Det er vigtigt, at du kan navigere i frihed under ansvar – træffe beslutninger rettidigt, prioritere opgaver og sikre fremdrift. Du står ikke alene; du vil have tæt sparring med både leder og kolleger.

Der er en del salg i stillingen, og du skal have drivet og lysten til at tage fat i nye kunder. Samtidig laver du tilbud og opfølgning. 

Stillingen har base i Skive og indebærer ca. 30 rejsedage årligt. Projekterne kan være på så spændende og forskelligartede destinationer som Kina, Sydamerika, Canada m.v. 

Din baggrund 

Vi forestiller os, at du har en teknisk forståelse – enten gennem uddannelse og erfaring inden for automation og projektstyring. Du har dokumenteret erfaring med at lede projekter og evner at skabe struktur og overblik i komplekse forløb. Det er en stor fordel, hvis du allerede kender til fødevare- eller fremstillingsindustrien.

Som person er du kommunikativt stærk og formår at samarbejde på tværs af fagligheder og niveauer. Du er en konstruktiv sparringspartner, som både kan igangsætte, delegere, følge op og afslutte. 

Derudover kan du begå dig professionelt på engelsk i både skrift og tale – og har et internationalt mindset.

Frontmatec tilbyder

Her får du fleksibilitet og høj grad af tillid til, at du løser dine opgaver bedst muligt. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med uformel omgangstone og kolleger, der gerne deler deres erfaring. Tilmed får du mulighed for at 

Frontmatec Control Systems tilbyder en fleksibel hverdag med mulighed for hjemmearbejde, god frokostordning samt en arbejdsplads, hvor det skal være både professionelt og rart at gå på arbejde.

Interesseret?

Hos Bloom ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Sara Juhl hos Bloom via sj@bloom.dk eller telefon 2086 0865.
 

Attach a CV file. Accepted file types are DOC, DOCX, PDF, HTML, and TXT.

Vi uploader nu din ansøgning/CV. Det kan tage et øjeblik - vent venligst.

Mere info

Sara JuhlSara Juhl

Direktør

sj@bloom.dk

+45 2086 0865

Ansøg her