Head of BI & Integration

 
Er du klar til at drive datadrevne løsninger og lede en ambitiøs BI & Integration afdeling i en af Danmarks førende energivirksomheder? Du bliver en nøgleperson i OK’s digitale omstilling og er med til at præge deres fremtidige udvikling på BI-området!

Hos vores kunde OK a.m.b.a. er der fokus på digitalisering og datadrevne løsninger og væksten på dette område fortsætter i denne dynamiske virksomhed.  Vi leder nu efter en kompetent leder, som både brænder for Business Intelligence og ledelse i jobbet som Head of BI & Integration. I denne stilling bliver du ansvarlig for at optimere og videreudvikle BI & Integration afdelingen, så den i endnu højere grad understøtter datadrevne beslutninger i hele organisationen. Du får samtidig en central rolle i OK’s ambitiøse digitale rejse.

OK er et af Danmarks største energiselskaber. De har i mere end hundrede år leveret energi til tusindvis af forbrugere og virksomheder i hele Danmark, og det gør de fortsat. Danmark står midt i en historisk grøn omstilling og hos OK er de i fuld gang med at omstille deres forretning, så de også i fremtiden kan være en seriøs nøgleaktør på energimarkedet. OK har i de seneste år været i en spændende udvikling, hvor både antallet af medarbejdere og omsætningen er vokset betydeligt. 

Om jobbet som Head of BI & Integration

Du vil blive en del af en stærk ledergruppe i OK’s voksende IT-organisation på ca. 160 medarbejdere i Aarhus, og du forventes at bidrage aktivt til at alle afdelinger i IT øger samarbejder på tværs. 

Du får ansvar for BI & Integration afdelingen med p.t. 12 specialister i et BI backend og automations-udviklingsteam samt et integrationsteam..
Du refererer direkte til CIO hos OK.

Dine ansvarsområder vil primært være at

  • Videreudvikle og implementere den overordnede BI-strategi samt tage initiativer til at sikre fremtidig BI-arkitektur
  • Inspirere, lede og motivere de to teams af BI- & integrationsspecialister samt sikre en løbende faglig udvikling
  • Overvåge design, udvikling og vedligeholdelse af BI-værktøjer og -systemer
  • Sikre datanøjagtighed, integritet og sikkerhed
  • Levere handlingsorienterede indsigter til støtte for forretningsbeslutninger
  • Samarbejde med topledelse, Finans og andre OK afdelinger for at forstå deres databehov
  • Holde dig opdateret med de seneste BI-trends og -teknologier
  • Identificere muligheder for procesforbedringer

Hvem er du?

Vi ser gerne, at du har et stærkt drive, er visionær og har en autentisk og motiverende lederstil samt evner at skabe forandringer i et eksisterende setup, hvor det går stærkt. Du er nysgerrig, har en solid forretningsforståelse kombineret med en relativt dyb erfaring med BI-værktøjer, IT generelt og nye teknologier. 

Du har relevant videregående uddannelse og har indgående erfaring med ledelse inden for BI-området. Måske kommer du med erfaring fra en lignende lederstilling i en større virksomhed eller som teamlead eller manager i et konsulenthus.

Dit positive og samarbejdsorienterede væsen og evne til at kommunikere på alle niveauer gør, at du får dine medarbejdere med til at sætte retningen og bidrage til OK’s høje BI-kvalitetsniveau.

Det er vigtigt, at du er fagligt stærk og har arbejdet med hele BI-værdikæden og dataleverancer i et større on-prem setup. Du har en høj faglighed inden for Business Intelligence og har erfaring med PowerBI, Datawarehouse, SQL servere m.v. 

Mere om OK og hvad de kan tilbyde dig

Vi tilbyder en spændende lederstilling med stor indflydelse og ansvar for at optimere en vigtig BI & Integration afdeling og dataleverancer til glæde for hele OK-organisationen. Hos OK vil du opleve en stærk faglig kultur med gode udviklingsmuligheder, både personligt og fagligt.

Virksomheden har gode personaleforhold inkl. pension, ulykkesforsikring, sundhedsforsikring til dig og din familie, morgenmad hver dag, sund og varierende frokost, 6 ugers ferie mm., og der er gratis parkering. Du vil også blive tilbudt forskellige former for kurser m.m., så du fagligt kan udvikle dig og holde dig opdateret. 

De har en aktiv personaleforening, som tilbyder mange sociale arrangementer, foredrag mm. Desuden tilbydes diverse rabatordninger på OK’s egne produkter og ydelser. 
OK ligger i Viby, Aarhus. De er ca. 1.100 medarbejdere og mere end 2.500 ansatte i OK-koncernen.  

Interesseret?

Vi hos Bloom glæder os til at modtage din ansøgning og CV snarest. Samtaler afholdes løbende, og ansættelse sker, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Sara Juhl på tlf. 2086 0865 eller via sj@bloom.dk. 
Vi glæder os til at høre fra dig!
 

Upload et CV. Accepterede dokumenttyper er DOC, DOCX, PDF, HTML, and TXT.

Vi uploader nu din ansøgning/CV. Det kan tage et øjeblik - vent venligst.

Mere info

Sara JuhlSara Juhl

Direktør

sj@bloom.dk

+45 2086 0865

Ansøg her