Erfaren System Specialist til vigtige Cybersecurity løsninger

Har du lyst til at gøre en forskel for sikkerheden i vores samfund og worldwide? 

Da har du muligheden for med din brede viden at hjælpe kunder i Danmark og internationalt med installation, uddannelse og service af klassificerede netværksløsninger i en virkelig spændende virksomhed.

Hos vores kunde Arbit Cyber Defence Systems (Arbit) har de travlt med at levere deres løsninger med fokus på netværkssikkerhed. Derfor skal de nu have ansat en erfaren system specialist med baggrund i IT-sikkerhed, netværk, eller Linux til installation og service af deres Cyber Defence løsninger. 

Arbit i Hvidovre udvikler og producerer en portefølje af højt certificerede Cyber Defence løsninger, der giver kunder, indenfor efterretning, politi og militær, mulighed for at drive klassificerede, segmenterede netværk baseret på Data Diode teknologi. De er et dedikeret og motiveret team af softwareudviklere og systemteknikere, der kombinerer højt specialiseret teknologi med dyb indsigt i deres kunder, og et kommercielt, internationalt perspektiv. 

Som System Specialist vil du blive en del af Arbit’s Service Delivery team og du er selv med til at udvikle jobbet og påvirke virksomheden med din erfaring. Du kommer til at arbejde med spændende og udfordrende teknologier samt problemstillinger indenfor Cyber Defence-området. Kunderne findes indenfor samfundskritisk infrastruktur og spænder fra efterretning, politi og militær til civile organisationer med strenge sikkerhedskrav, f.eks. forsvarsindustri m.v. 

Dine ansvarsområder vil primært være:

  • Installation og service af udstyr hos danske og udenlandske kunder samt rådgive dem remote
  • Tests og forberedelse af udstyr til kunder
  • Undervisning samt udarbejdelse af dokumentation 
  • Modtagelse og test af hardwareleverancer fra underleverandører
  • Troubleshooting og supportopgaver til etablerede kunder remote eller on-site
  • Test af Arbit’s software
  • Bidrage til at effektivisere processer i Service Delivery teamet

Du får en spændende hverdag med tæt kontakt til kunder og samarbejdspartnere/integratorer, og du må forvente en vis rejseaktivitet på ca. 2-5 dage om måneden, primært i Europa. Du vil sammen med anden Arbit System Specialist kunne dele rejsedage imellem jer og på sigt bliver I et større team.
 

Du vil naturligvis få en grundig oplæring i Arbits produkter og processer samt i de teknologier, du ikke allerede mestrer. Ligeledes vil du i starten have en erfaren kollega med til installation og servicering af udstyret hos kunderne.

Din erfaring dækker formentlig flere af følgende områder:

  • Server hardware, herunder opdatering af UEFI og andet firmware
  • Netværksarkitektur, herunder opsætning og fejlsøgning
  • Installation og konfiguration af Linux, f.eks. RedHat, Rocky, Ubuntu, SUSE
  • Integration af Linux i Windows netværk, scripting
  • Protokoller, herunder fejlsøgning, f.eks. HTTP og ICAP, RDP og remote desk, DNS, SMTP, NTP m.v.
  • Måske en række yderligere produkter; Apache NiFi, Linux firewalls, Windows firewalls, OPSWAT MetaDefender m.v.

 

Du kan sikkerhedsgodkendes (Hemmeligt niveau) og det vil være en fordel, hvis du allerede har en aktiv sikkerhedsgodkendelse ved forsvar eller politi. Det er også et stort plus, hvis du har certificeringer indenfor IT-sikkerhed, Linux, netværk, ITIL el.lign. 

Dit engelske sprog er stort set flydende, og det vil være en fordel, hvis du også kan tale f.eks. tysk eller andre europæiske sprog.

Som person er du analytisk, grundig, er indstillet på at lære og i det hele taget har en positiv indstilling. Det er naturligvis vigtigt, at du er udadvendt, holder af at hjælpe kunder med din ekspertise, og har gode samarbejdsevner.

Mere om Arbit og hvad de kan tilbyde
Du kan få stor indflydelse i dette job og hos Arbit sætter de stor pris på ansvarlighed, præcision og ordentlighed i deres arbejde. Blandt kollegaerne har de stor respekt for hinanden, og arbejdsmiljøet er præget af en uformel omgangstone med plads til et godt grin og lidt nørderi. Derudover har virksomheden en række sociale aktiviteter så som bordfodbold, DHL, årligt seminar på Bautahøj, sommerarrangement, julefrokost, fredagsbar om torsdagen, samt eget motionsrum med løbebånd.

Arbit Cyber Defence Systems blev stiftet i 2006 og har især gennem de senere år haft stor succes med at markedsføre deres cybersecurity løsninger, som er blevet endnu vigtigere og samfundskritiske i dag. Arbit er en af de meget få virksomheder i verden, som har produkter med akkrediteringen COSMIC TOP SECRET, samt EU TOP SECRET.

See mere på arbitcds.com

Interesseret?
Hos Bloom ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Sara Juhl hos Bloom via sj@bloom.dk eller telefon 2086 0865.

Attach a resume file. Accepted file types are DOC, DOCX, PDF, HTML, and TXT.

We are uploading your application. It may take a few moments to read your resume. Please wait!

More info

Sara JuhlSara Juhl

Direktør

sj@bloom.dk

+45 2086 0865

Apply Now