Dygtige Softwareudviklere til OK’s App-team

Brænder for at skrive software i høj kvalitet, sikre god arkitektur og holde kodebasen i god stand? Får du energi af at bygge software der gør en reel forskel?

Så er du måske den softwareudvikler, vi leder efter til OK’s App-team, der udvikler backenden til deres prisvindende apps. Faktisk søger vi to – en erfaren softwareudvikler og en softwareudvikler med et par års erfaring. 

OK er et af Danmarks største energiselskaber. De har i mere end hundrede år leveret energi til tusindvis af forbrugere og virksomheder i hele Danmark, og det gør de fortsat. Danmark står midt i en historisk grøn omstilling og hos OK er de i fuld gang med at omstille deres forretning, så de også i fremtiden kan være en seriøs nøglespiller på energimarkedet. 

OK har i de seneste år været i en spændende udvikling, hvor både antallet af medarbejdere og omsætningen er vokset betydeligt. Fokus på digitalisering har været i top og væksten på dette område fortsætter. Pt. er de mere end 150 dedikerede it-medarbejdere, der via softwareudvikling støtter op omkring den grønne omstilling og digitalisering hos OK

Du bliver en del af et mindre og passioneret App udviklingsteam, hvor du i denne nyoprettede stilling skal være med til at styrke teamets kontinuerlige udvikling af App’en. De arbejder i øjeblikket på, at app’servicen skal i cloud.

OK’s App gør det muligt for brugerne at åbne en benzinstander, starte en bilvask og parkere i alle større byer i Danmark. Derudover har appen en række features, fx rutevejledning til nærmeste tankstation, overblik over forbrug og mulighed for at tilknytte flere forskellige betalingsmidler. Mange kunder benytter sig i dag af appen som betalingsmiddel, og de har vundet flere priser. 

I teamet arbejdes der med:

  • Videreudvikling og vedligehold af eksisterende backend-løsninger (både on-prem og cloud)
  • Migrering af eksisterende løsninger til cloud
  • Løsning af driftsproblemer i samarbejde med support afdelingen
  • Samarbejde med interessenter i forbindelse med udformning af løsninger

App teamet arbejder sammen med en eksterne partner mht. design, iOS og Android. 

Hvem er du

Vi ser gerne, at du som erfaren softwareudvikler har min. 5 års erfaring og at du har en relevant it-uddannelse. Du har erfaring med:

  • C#
  • .NET Core 5+
  • Entity Framework Core 
  • SQL-databaser (PostgreSQL/MSSQL)
  • Microservice-arkitektur
  • Tests

 Erfaring med nedenstående er en fordel:

  • Infrastructure as code (hos OK bruger de Git, Helm charts, Argo)
  • Cloud Native (hos OK bruger de Google Cloud)
  • Containerization (hos OK bruger de Docker, Kubernetes)

Vi søger også en softwareudvikler med nogle få års erfaring, som brænder for dette område, teknologierne – og som er ambitiøs og har drive. 

I App teamet sætter de meget stor pris på teamwork og holdånd. Det forventes at du bidrager positivt til et i forvejen godt arbejdsmiljø. 

Mere om OK og hvad de kan tilbyde dig

OK har gode personaleforhold inkl. pension, ulykkesforsikring, sundhedsforsikring til dig og din familie, morgenmad hver dag, sund og varierende frokost, 6 ugers ferie mm., og der er gratis parkering. Du vil også blive tilbudt forskellige former for kurser mm. så du fagligt kan udvikle dig og holde dig opdateret. 

OK har en aktiv personaleforening, som tilbyder mange sociale arrangementer, foredrag mm. Desuden tilbydes diverse rabatordninger på OK’s egne produkter og ydelser. 

I OK vil du opleve, at de har et rigtig godt onboarding forløb. 

OK ligger i Viby, Aarhus. De er ca. 1.100 medarbejdere og mere end 2.500 ansatte i OK Koncernen.  

Interesseret?

Vi hos Bloom glæder os til at modtage din ansøgning og CV snarest. 
Samtaler vil blive afholdt/indkaldt løbende, og ansættelse vil ske når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål eller ønsker du flere informationer vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior konsulent Dorte Pape på tlf. +45 31609365 eller mail dp@bloom.dk
 

 

Attach a resume file. Accepted file types are DOC, DOCX, PDF, HTML, and TXT.

We are uploading your application. It may take a few moments to read your resume. Please wait!

More info

Dorte PapeDorte Pape

Manager Aarhus

dp@bloom.dk

+45 3160 9365

Apply Now