Employer Branding: Hvorfor er det så vigtigt?

Denne gang dykker vi ned i et emne, der kan være ret afgørende for din succes med at få ansat de rette kandidater til din virksomhed, Employer Branding. I en tid med hård konkurrence om de bedste medarbejdere, og her i særdeleshed IT-talenter, er det vigtigere end nogensinde at have en god employer branding strategi for at kunne opbygge et stærkt employer brand.

Employer Branding Bloom

 

Employer Branding

 

I dette Recruiter Insights giver vi dig indsigt i, hvorfor det er så vigtigt og hvordan du kan skabe et brand, der tiltrækker de bedste IT-specialister til dit team.

Employer branding fungerer som trækplaster for IT-kandidater. Det handler ikke kun om at kunne tilbyde en konkurrencedygtig løn; det handler om at skabe en identitet, DNA og en arbejdskultur, der appellerer til de bedste kandidater. Når I har et solidt employer brand, vil I positionere jer som en attraktiv virksomhed, der både forstår og kan imødekomme IT-kandidaters drømme, ønsker og behov i deres professionelle liv.

Hvad betyder Employer Branding i ansættelsesprocessen?

      • At du kan tiltrække de rigtige kandidater

Et stærkt employer brand kan gøre jeres virksomhed synlig og interessant for de bedste IT-talenter. Når kandidater ser jeres virksomhed som et sted, hvor de kan udvikle deres færdigheder, bidrage til og få indflydelse på spændende projekter, samt arbejde i et miljø, der støtter deres vækst, vil de være mere tilbøjelige til at søge stillinger hos jer. Vores erfaring er, at særligt IT-specialister trives i at udvikle et produkt der skaber værdi for slutbrugeren. Vi hører ofte at de er en stærk motivationsfaktor i deres daglige arbejde. Derfor kan det være en rigtig god idé, at gøre det klart, hvordan netop jeres produkt skaber værdi for slutbrugeren.

      • Hård konkurrence om IT-specialister 

Der er meget hård konkurrence om de bedste IT-talenter, og det kræver derfor en indsats at kunne differentiere sig fra de andre virksomheder kandidaterne kan vælge i mellem. Det gælder om at kunne vise, hvad der gør jeres virksomhed speciel. Et unikt employer brand kan netop give et indtryk af, hvorfor kandidater skal vælge jeres virksomhed frem for andre. Dette kan være alt fra jeres tilgang til innovation, udfordrende og komplekse opgaver, f.eks. at der i produkterne bruges state-of-the-art teknologier til jeres positive arbejdskultur eller jeres fokus på udvikling af medarbejdere. Alt sammen kan bidrage til, at kandidaterne ser jeres virksomhed som en bedre mulighed for dem.

      • Øget medarbejderfastholdelse

Et stærkt employer brand bidrager til en positiv arbejdskultur, hvor jeres medarbejdere føler sig værdsat og engageret. Det fører som regel til øget tilfredshed og loyalitet blandt jeres medarbejdere, hvilket sikrer kontinuitet i projekter og mindsker udgifter i forbindelse med onboarding af nye medarbejdere.

Employer Branding Recruitment Bloom

At opbygge et stærkt employer brand er en kompleks proces, der kræver en strategisk tilgang og engagement på tværs af virksomheden. Vi giver dig derfor her inspiration til de skridt, I kan tage i virksomheden for at skabe et employer brand, der både kan tiltrække og fastholde medarbejdere.

      1. Fortæl om virksomhedens DNA og kultur

DNA’et fungerer som fundamentet for jeres virksomheds identitet og guider jeres daglige arbejde. Som en del af et stærkt employer brand, er det essentielt at definere, hvad det er for et fundament I arbejder ud fra. Det inkluderer jeres vision, etiske principper og generelt set, hvad der gør virksomheden til det den er. Hvordan er det at arbejde i virksomheden, hvordan samarbejder I, hvordan skabes kreativitet og innovation i virksomheden.

                            2. Fortæl jeres historie

En unik virksomhedshistorie kan være en kraftfuld måde at engagere og tiltrække potentielle IT-medlemmer. Del jeres rejse, udfordringer og succeser med fællesskabet. Fremhæv, hvordan jeres virksomhed har bidraget til teknologisk udvikling, løst komplekse problemer eller skabt innovative løsninger. Skab samhørighed omkring jeres historie og fortæl om sjove situationer og hvordan I fejrer jeres successer. Dette hjælper med at etablere en emotionel forbindelse og viser samtidig, hvordan jeres virksomhed spiller en rolle i branchen.

      1. Fokuser på medarbejderudvikling

At investere i medarbejderes vækst og udvikling er afgørende for at skabe et stærkt employer brand. Fortæl hvordan medarbejderen har mulighed for at avancere i din virksomhed og vis med eksempler, hvordan det er lykkedes for andre af dine medarbejdere. Særligt for IT-specialister er det meget attraktivt at kunne komme på internationale konferencer. Derudover kan du tilbyde workshops, kurser eller andre relevante ressourcer, der hjælper medarbejderne med at udvide deres faglige kompetencer.

      1. Synlighed og engagement

Aktiv deltagelse i online fællesskaber og sociale medier er en effektiv måde at øge jeres virksomheds synlighed på. Del regelmæssigt indsigter om de nyeste teknologiske fremskridt, tendenser og best practices. Dette demonstrerer jeres engagement og ekspertise og hjælper med at tiltrække opmærksomhed fra potentielle kandidater. Gå i dialog med følgere, besvar spørgsmål og deltag i diskussioner for at opbygge meningsfulde forbindelser.

Opbygningen af et stærkt employer brand kræver en holistisk tilgang, der både omfatter værdier, kultur, historie, medarbejderudvikling og synlighed. Ved at definere jeres virksomhedsidentitet, dele jeres succeshistorier, investere i medarbejderes vækst og engagere jer i online fællesskaber kan I positionere jer som en attraktiv arbejdsplads, som naturligt vil tiltrække de rigtige medarbejdere. Det vil naturligvis også være med til at skabe en positiv arbejdsplads, hvor jeres medarbejdere trives, har høj anciennitet og bidrager til virksomhedens succes.

Bliv kontaktet af Bloom

    Jeg vil gerne vide mere om: