Alternative rekrutteringskanaler

Vi giver dig her 3 gode bud på mere innovative måder at få IT-profiler gjort interesseret i din virksomhed.  
Innovativ rekruttering og headhunting 

Rekruttering er mange ting og der findes mange måder at gribe en rekrutteringsproces an på. Når du ved, at du har mangel på eller i nær fremtid kommer til at mangle IT medarbejdere i din virksomhed, kan du gribe opgaven med at få ansat de rette kandidater an på flere måder.

Man kan hævde, at der findes en traditionel måde at rekruttere på; du udformer en jobbeskrivelse, du annoncerer på en jobportal og måske på din hjemmeside, du indkalder til samtale osv. Den måde at rekruttere på, har garanteret ført til mange succesfulde ansættelser, og du har måske allerede forsøgt dig med denne metode. Hvis det ikke rigtig har båret frugt med sig, kan det være, at tiden er inde til at prøve at gøre tingene lidt anderledes.

Det er vores erfaring, at de skarpe IT profiler er så ombejlede, at der skal noget særligt til at fange deres opmærksomhed og i sidste ende få dem ansat i din virksomhed.

Hvad kan det særlige være?

Vi giver dig her 3 gode bud på mere innovative måder at få IT-profiler gjort interesseret i din virksomhed.  

 

1. Udvid dit professionelle netværk

Måske har du allerede et omfattende professionelt netværk, og du har muligvis også allerede forsøgt at finde dine medarbejdere her. Vores erfaring er, at netværk ofte kan være en rigtig god start på en alternativ vej til at finde gode IT-folk. Dog kan det være, at du er nået dertil, at du ikke kan nå længere ud i dit netværk. Så er tiden inde til at forsøge at udvide det med henblik på at finde kompetencer inden for bestemte professionelle områder som f.eks. IT. Du kan eksempelvis udvide dit professionelle IT netværk ved at samarbejde med uddannelsesinstitutioner, erhvervsforeninger og teknologiske organisationer. Du kan f.eks. udbyde praktikpladser i din virksomhed eller indgå samarbejder om forskningsprojekter. Du kan også tilbyde din egen ekspertise inden for bestemte områder ved at være censor på en uddannelsesinstitution.

Karrieredage, rekrutteringsarrangementer og workshops på universiteter og tekniske skoler er gode muligheder for at interagere med fremtidens IT-professionelle og unge IT-entusiaster. Deltager du i denne type events får du chancen for at møde potentielle talenter i deres tidlige karrierestadier. Du kan også samarbejde med erhvervsforeninger og teknologiske organisationer, der kan give dig adgang til mere etablerede IT fagfolk.

Disse fora giver dig mulighed for faglig udveksling, netværk og at deltage i tekniske workshops og konferencer. Ved at være synlig og aktiv i disse sammenhænge kan du øge din virksomheds kendskab blandt potentielle kandidater og identificere erfarne IT-professionelle, der søger nye udfordringer. Du kan også opbygge værdifulde relationer med talentfulde IT-folk gennem mentorskabsprogrammer og -arrangementer.

Det er ingen hemmelighed, at netværk er vores største fordel som rekrutteringsbureau. Vi har netop arbejdet på at udvide vores netværk af IT-professionelle gennem 20 år, og derfor ved vi også, at et stærkt netværk kan være et solidt fundament for at finde rigtig gode medarbejdere, og IT-talenter i særdeleshed. Så derfor vil vi helt klart anbefale dig at starte her.

 

2. Brug teknologiske fællesskaber og fora

Du er sikkert allerede bekendt med den værdi, der findes i teknologiske fællesskaber og fora, såsom GitHub, StackOverflow og Reddit. Blandt andre, fungerer disse platforme som virtuelle mødesteder, hvor IT-eksperter aktivt deler deres viden, erfaringer og løsningsforslag til tekniske udfordringer, og tilmed bliver vurderet ud fra deres dygtighed og bidrag. Ved at være en del af sådanne fora og deltage i debatter, får du mulighed for at identificere passionerede IT-professionelle hvis færdigheder og interesser kunne matche din organisations behov. Hvis du deltager aktivt kan du tilmed skabe interesse for dit produkt og gøre din virksomhed mere attraktiv.

Denne måde at finde professionelle IT-folk på kan være rigtig god for dig, der gerne vil have et rigtig IT-talent. Nogle af de mest talentfulde IT-professionelle er højst sandsynligt ikke aktive på traditionelle jobportaler, men de kan være aktive bidragsydere i teknologiske fora. Derfor kan du ved at engagere dig på disse platforme finde skjulte talenter, som måske ellers ville være gået din næse forbi.

 

3. Gør din virksomhed meget synlig på de sociale medier

Vi befinder os i den grad i den digitale æra, og de sociale medier kan bestemt også være en alternativ måde at rekruttere på. De sociale medier (især LinkedIn, Facebook og Instagram) giver os nemlig mulighed for at nå ud til potentielle kandidater på en mere personlig og engageret måde.

Først og fremmest kan du på de sociale medier præsentere din virksomheds kultur på en autentisk måde. Du kan her vise, at dine nuværende medarbejdere er glade og stolte af at være en del af din virksomhed. Ved at dele billeder og videoer af din arbejdsplads, dine medarbejdere, jeres sociale arrangementer og teamaktiviteter kan du vise, hvad der gør din virksomhed unik og attraktiv som arbejdsplads. Du kan dele opdateringer om spændende projekter og de teknologier I bruger i din virksomhed. Det kan give potentielle kandidater en fornemmelse af de muligheder, de kan få i din virksomhed. Samtidig kan du vise medarbejdernes tekniske ekspertise ved at dele deres blogindlæg, tekniske artikler, white papers, open-source-projekter eller andet, der kan vise din virksomheds teknologiske færdigheder. Det kan give et indblik i din virksomheds professionalisme og ekspertise, som også kan være med til at tiltrække talentfulde IT-professionelle til netop din virksomhed.

Endeligt kan de sociale medier også bruges direkte til at interagere med potentielle kandidater. Du kan nemt besvare deres spørgsmål, takke dem for at vise interesse og endda opfordre dem til at ansøge ledige stillinger. Du kan også dele medarbejderes succeshistorier og udtalelser, hvilket giver potentielle kandidater indsigt i, hvordan det er at arbejde i din virksomhed. Det kan bidrage til at opbygge tillid og troværdighed blandt potentielle kandidater, da de på den måde får kendskab til andre medarbejderes positive oplevelser.

Vi håber, at vi med disse tre alternative rekrutteringsveje har givet dig inspiration til din rekrutteringsproces. Du er naturligvis altid velkommen til at tage kontakt til os med uforpligtende spørgsmål om rekruttering eller headhunting. Vi er her for at hjælpe dig med at få din virksomhed til at blomstre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bliv kontaktet af Bloom

Alternative Rekrutteringskanaler - Bliv kontaktet med mere information.

    Jeg vil gerne vide mere om: