IT Medarbejdere
Er du også på udkig efter de rette IT medarbejdere? Vi garanterer dig, at du ikke er den eneste.IT Medarbejdere er virkelige svære at tiltrække og det kræver især en indsats,
hvis du skal overbevise dem om, at din arbejdsplads har mere at tilbyde,
end deres nuværende arbejdsplads. Vi giver dig her et indblik i de overvejelser du bør gøre dig,
når du vil tiltrække de helt rette IT medarbejdere til din virksomhed.
5 tips til at tiltrække de bedste IT-talenter!
De rigtig gode IT medarbejdere kan være rigtig svære at tiltrække. De er særligt ombejlede for tiden, og det kræver en ekstra indsats at få dem om bord i din virksomhed. Vi er her for at hjælpe dig med at hale de helt rigtige kandidater i land, så her får du vores fem bedste tips til at få bid på krogen. Rigtig god fornøjelse!1. Udfordringer og hvordan jeres produkt skaber værdi
- Demonstrer de faglige udfordringer og udviklingsmuligheder, der er i jobbet og i virksomheden
- Skab motivation gennem synlig værdi og brugerens anvendelse af slutproduktet
Uddybning
Det skal være meget klart, at der i jobbet er faglige udfordringer og mulighed for at arbejde med teknologier og projekter, der kan udfordre færdigheder og give mulighed for at udvikle sig fagligt. Det inkluderer også mulighed for videreuddannelse, certificeringer eller deltagelse på konferencer om nye teknologier. Samtidig er det vores erfaring, at IT-specialister motiveres af at kunne se, hvordan slutproduktet skaber værdi og tjener sit formål, samt at se hvordan deres arbejde bliver brugt af slutbrugeren. Derfor er det vigtigt, at du kan demonstrere dette tydeligt for kandidaten.
2. Skab et motiverende arbejdsmiljø både socialt og fagligt
- Fremhæv de tiltag I gør for at fremme et stimulerende socialt miljø
- Tilbyd god sparring mellem medarbejdere
Uddybning
Vi starter lige med, hvad vi ikke anbefaler. Du må endelig ikke begå den fejl at tro, at alle IT-medarbejdere er introverte, og derfor glemmer at fremhæve de tiltag virksomheden gør for at skabe et stimulerende socialt miljø. Alle medarbejdere er forskellige, også IT-specialisten. Derfor er det først og fremmest en god start at fremhæve forskelligheder som en styrke for din virksomhed. Vores erfaring er faktisk, at følelsen af at være en del af et engageret fællesskab, både fagligt og socialt, er rigtig vigtigt for, at IT-talenter trives. God sparring, både medarbejdere imellem, men også med lederen i virksomheden, er også ofte noget vores kandidater fremhæver som særdeles vigtigt for er godt arbejdsmiljø.
3. Vær en leder der sætter retning
- Hav klare retninger og formuler opgaverne og målet præcist
- Vær til rådighed til sparring og feedback
- Sæt ordentlig tid af til opgaverne, tilbyd fleksible arbejdstider, og undgå micromannagement
Uddybning
Det er vores erfaring, at IT-specialister trives med klare retninger og en ledelse, der har fokus på klart at formulere, hvad opgaverne og målet er. Klare retninger er med til at give en god forståelse af, hvordan IT-medarbejderen skaber værdi og bidrager til virksomheden samt skaber motivation og engagement i sit arbejde. Vi hører næsten altid vores kandidater sige, at de ønsker en leder, der er til rådighed for sparring. Det er vigtigt med en god relation og en leder, der kan give feedback og anerkendelse samt skabe rammer og motivation til at føre projekterne godt i mål. Tid har en væsentlig betydning for at talentet kan skabe kvalitet i sin løsning, hvilket også er vigtigt at have forståelse for som leder. Samtidig oplever vi, at fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemmefra er blevet afgørende for rigtig mange af vores IT-specialister - og så er micromanagement noget, der i særdeleshed hører fortiden til.
4. Vær opdateret på lønniveau
- Vær opdateret med markedslønninger og overvej virksomhedens unikke frynsegoder
- Du bør vide, at pension, sundhedsforsikring, 6 ugers ferie og videreuddannelse er en forventning
- Vær afklaret med præcist, hvad din virksomhed kan tilbyde lønmæssigt
Uddybning
Du ved nok allerede, hvor ombejlede de rigtig gode IT-specialister er – det ved de også selv. Derfor må du sørge for at være opdateret med markedslønninger og overveje, hvilke frynsegoder din virksomhed kan tilbyde, som andre ikke kan. Pension, sundhedssikring, 6 ugers ferie og videreuddannelse er ikke længere frynsegoder, men derimod en klar forventning, så vær opmærksom på det. Vi anbefaler, at du har styr på, præcis, hvad din virksomhed kan tilbyde, inden du indkalder til samtale. Så risikerer du ikke at miste en rigtig god kandidat, fordi du ikke har forventningsafstemt med markedet.