alt

VI MANDER OP!

Det er med stor glæde, at vi kan byde velkommen til to nye kollegaer i Bloom. I oktober har vi både budt velkommen til Anders Lyberg Rysø og Rasmus Lange på vores kontor i København.

Anders er rekrutteringskonsulent og har mere end 20 års erfaring fra IT og Tech branchen, hvor han har arbejdet i forskellige globale telecom og software virksomheder. Anders har blandt andet været chef for Project Management og Customer Relations afdelinger i den amerikanske virksomhed GTT og kommer senest fra en stilling inden for Customer Success i scale up virksomheden Templafy.

Rasmus er Research Specialist på vores kontor i København. Han har afsluttet sin kandidatgrad i Kommunikation og IT på Københavns Universitet i 2021. Her har han været fokuseret på digitale platforme, kommunikation i organisationer og succesfuld implementering af IT-systemer. I løbet af Rasmus’ uddannelse har han arbejdet sammen med en række innovative og nytænkende start-ups og mindre virksomheder.

Rasmus’ specialeafhandling omhandler desuden online fællesskaber, og hvordan disse har indflydelse på samfundet. I den forbindelse har han stiftet bekendtskab med mange af de søgeredskaber han nu bruger i sin rolle som Research Specialist.

Vi glæder os meget over, at vores bloom-familie igen forøges, og vi er sikre på, at de begge vil skabe stor værdi for vores virksomhed og naturligvis for vores kunder.

Velkommen til!