alt

Velkommen til to nye Researchere i Bloom!

Det er med stor glæde, at vi kan præsentere to nye medlemmer af Bloom familien. I starten af 2021 har vi både budt velkommen til Minna Ebbesen og Philip Christoffersen, der begge er researchere på vores kontor i København.

Minna har en kandidat i Informationsvidenskab og Kulturformidling fra Københavns Universitet, og har en særlig interesse for vidensstyring og digitalisering. Vi er allerede meget glade for Minnas evner og særlige tilgang til researcharbejdet, og vi sætter stor pris på hendes smittende smil og gode humør – selv på afstand.

Philip er under uddannelse, og læser en bachelor i Informationsstudier på Københavns Universitet på linjen Information og IT. Han har et særligt kendskab til informationssøgning og programmering, som han allerede bruger aktivt i sit søgearbejde. Vi er meget glad for at have Philip med på holdet.

Vi glæder os meget til at arbejde sammen med både Minna og Philip, og vi håber snart at omstændighederne tillader os at komme tilbage på vores kontor. Vi har stor respekt for de udfordringer, der kan være ved at onboarde medarbejdere på afstand, og vi gør vores ypperste for at vores to nye Bloom familiemedlemmer kommer til at blomstre fra start. Det samme gør vi også for vores samarbejdspartneres kandidater.

Endnu en gang hjerteligt velkommen til Minna Ebbesen og Philip Christoffersen i Bloom!