Ledige stillinger

Her finder du de stillinger, vi annoncerer med netop nu.

Financial Controller

Vi søger en erfaren Financial Controller, der udover at mestre regnskabsopgaverne også kan tale engelsk

 

 

For vores kunde Cryptomathic søger vi en dygtig medarbejder til at varetage regnskabsopgaver, herunder bogføringsopgaver for deres engelske afdeling, som fremover vil blive håndteret fra hovedkontoret i Aarhus. Det er en nyoprettet stilling hos Cryptomathic. 

Cryptomathic er en softwarevirksomhed, der udvikler sikkerhedsløsninger til den internationale bank- og finansverden. Virksomheden er i forandring og har ambitioner om øget vækst fremover, og du bliver en vigtig drivkraft i arbejdet med at styrke og effektivisere finansområdet.

Du vil blive en del at et mindre finansteam, der har meget varierende arbejdsopgaver herunder bogholderifunktionen for nogle af de udenlandske forretningsområder. 

Dine arbejdsopgaver vil primært ligge indenfor følgende områder:

  • Fakturering og opfølgning på betalinger sammen med deres salgsafdelinger
  • Betaling af købsfakturaer
  • Bogføring og afstemninger bl.a. for det engelske selskab
  • Controlling af andre selskaber, der stadig bogføres lokalt
  • Momsafregning
  • Forecasting
  • Årsregnskaber
  • Rapportering – klargøring og evt. konsolidering

 

Din faglige profil

Du har en relevant uddannelse inden for regnskab samt mindst 5 års erfaring som enten bogholder, controller eller regnskabsmedarbejder. Du har en bred viden om regnskab og rapportering.

Vi forventer, du har:

  • Erfaring med bogføring, gerne i NAV
  • Erfaring med afstemninger
  • Kendskab til basale regnskabs-, moms- og skatteregler i Danmark
  • Gode engelskkundskaber (skrift og tale)
  • Erfaring med avancerede funktioner i Excel
  • Kendskab til engelske moms og skatteregler vil være en fordel

 

Dine personlige kompetencer

Du arbejder struktureret og kvalitetsbevidst, er nysgerrig af natur og stiller gerne spørgsmål, der udfordrer nuværende praksis og konventioner. Du er god til at kommunikere, arbejder selvstændigt og tager ansvar for at følge opgaver til dørs. Samtidig er du hjælpsom og klar til at give en hånd med, hvis der er brug for assistance andre steder.
 

Du tilbydes 

Hos Cryptomathic får du en spændende rolle, hvor du både bringer din egen viden i spil og samtidig kan udvikle dig og sparre med dygtige kolleger. 

Du bliver en del af et godt kollegialt miljø med mange sociale arrangementer, god humor og respekt for hinanden. Arbejdsstedet er lige i hjertet af Aarhus i lækre, nyrenoverede lokaler. Der er mulighed for at aftale hjemmearbejde under hensyntagen til opgaver og samarbejde.

 

Om Cryptomathic

Cryptomathic har succes med at udvikle og implementere deres sikkerhedsløsninger til især banker og finansielle virksomheder over hele verden. Deres produkter indgår i mange forskellige sikkerhedsløsninger hos kunderne, både inden for områder som sikker identifikation (f.eks. elektroniske pas), sikker autentifikation og digitale signaturer (f.eks. netbank og juridiske dokumenter) samt nøglehåndtering (f.eks. i forbindelse med udstedelse og brug af betalingskort).

Cryptomathic er beliggende på Åboulevarden i Aarhus C. og beskæftiger ca. 55 medarbejdere. Derudover har Cryptomathic salgskontorer i Tyskland, England og USA

Selskabet har i 2021 fået udvidet ejerkredsen, og der er herefter sat øget fokus på vækst og udvikling af forretningen. 

Se mere information om Cryptomathic på www.cryptomathic.com

Kontakt gerne Dorte Pape, Senior Rekrutteringskonsulent hos Bloom på mail dp@bloom.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning, dit CV og eksamensbeviser snarest muligt.

 

 

 

 

 

 

Ansøg job
image description
Virksomhed Cryptomathic
Kategori Administration
Region Midtjylland
Vil du vide mere?
image description
Dorte Pape
  • +45 3160 9365
  • dp@bloom.dk