Ledige stillinger

Her finder du de stillinger, vi annoncerer med netop nu.

Lead Cloud Platform Developer & Data Specialist

Teknisk ansvar for udvikling, drift og optimering af kompleks Cloud Platform og datawarehouse

 

Vores kunde nemlig.com har i takt med deres fantastiske vækst fået endnu mere fokus på at blive et førsteklasses datadrevet onlinesupermarked, og de har nu brug for en dygtig data- og infrastruktur specialist med indgående Cloud services erfaring.  

nemlig.com har en helt unik arbejdskultur med de ca. 400 funktionærer og ca. 1.500 supply chain medarbejdere i Brøndby. Det er med stolthed, at de gennem mange år har været Danmarks største onlinesupermarked med ca. 12.000 varer, der leveres over hele landet. I 2022 åbner virksomheden også et stort distributionscenter i Aarhus, hvilket også giver yderligere spændende opgaver for dig og teamet.

Du får lead ansvar for backend udviklere/data engineers i Business Insight teamet, som også inkluderer data scientists og frontend udviklere. Du vil få masser af indflydelse på både arkitektur, skalering og optimering af nemlig.com's enorme datamængder på platformen, og du sikrer driftsstabilitet, performance og høj oppetid. Du går forrest og bliver den tekniske sparring for din leder, og du sætter retningslinjer for drift og videreudviklingen af platformen under hensyn til forretningsmål og best practice.

I sommeren 2019 gik teamet i luften med Google Cloud Platform, og det har i høj grad medført en mere fleksibel tilgængelighed af data. Derudover har de et væld af webløsninger, interne proprietære systemer og 3. partsløsninger, som ikke er Cloud-baserede, og hvorfra data i højere grad skal gøres tilgængelige for ledelsen og de mange stakeholders i virksomheden.

 

Dit primære ansvar og opgaver er at:
 

  • udarbejde et roadmap, der fremtidssikrer Business Insight platformens arkitektur
  • sætte retningen og udvikle/vedligeholde infrastruktionen, templates, deployment procedurer, driftshåndbogen og datakataloget
  • sørge for kvalitetssikring af data og udviklet logik, herunder code reviews, configuration review, deployment processer og versionskontrol
  • udarbejde SLA'er og sikre overholdelse af disse samt øvrig governance på BI platformen
  • oprette datamodeller, der servicerer forretningskrav
  • sikre høj datakvalitet på BI platformen, sikre relevante kontroller og datatransparens


Du deltager i dialog med interne stakeholders for at forstå deres behov for services, herunder analyser og adgang til data. Det er vigtigt, at du både kan afdække disse forretningskrav samt udfordre og have respekt for de data, aftagerne har. Ligeledes sikrer du et højt serviceniveau gennem pragmatisk og hjælpsom tilgang til forbedringsønsker og udvidelse af Business Insight platformen.

 

Er du den, der gerne tager ansvar og går forrest?
 

Vi forventer, at du er skarp på dit tekniske felt, har dyb teknisk forståelse og en del års erfaring med udvikling og opbygning af datawarehouse opgaver i forretningskritiske applikationer og platforme. Du har indgående Cloud-teknologi erfaring, er passioneret omkring Cloud platformen, gerne GCP samt deres BigQuery som datawarehouse. Hvis du er ekspert i Azure eller AWS platforme er det fint, idet det er relativt nemt at omstille sig til Google Coud platformen. Desuden er du fortrolig med robust BI arkitektur og datamodellering.

Du sætter en ære i at tage ansvar for og levere en driftsstabil platform, og SQL-programmering og Python udvikling er din hjemmebane. Det vil være en fordel, hvis du også kender til SSIS eller andre ETL-værktøjer.

Du er energisk og udadvendt, er troværdig og sætter dig i førersædet, har en god forretningsmæssig forståelse og yder et højt serviceniveau. Fagligt er du nysgerrig, sætter dig ind i teamets og forretningens problemstillinger og identificerer hurtigt løsningsalternativer.

Ligeledes følger du med i nye tendenser og udviklingen inden for datavidenskab, og med din stærke analytiske tilgang og høje ambitionsniveau, har du lyst til at være nemlig.com's go-to-person på data. Du hjælper og motiverer gerne dit team til den samme tilgang til optimering og professionalisme.

 

nemlig.com tilbyder
 

En virksomhed i konstant udvikling og hvor de hver dag arbejder for at gøre det til en sjov og spændende oplevelse at købe dagligvarer online.

Du bliver en del af et Business Insights team, som er fagligt dygtige, vægter sparring højt og har det hyggeligt med hinanden i deres bestræbelser på at levere endnu bedre performance, serviceniveau og leverancer.

Af benefits byder nemlig.com på pensionsordning, sundhedsforsikring, et 'firma-supermarked' samt gode muligheder for at opkvalificere din tekniske viden.

 

 

Interesseret?
I Bloom vurderer vi løbende ansøgninger, og ser derfor frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Sara Juhl hos Bloom på mail sj@bloom.dk eller telefon +45 2086 0865.

 

Ansøg job
image description
Virksomhed nemlig.com
Kategori IT & Teknik
Region StorKøbenhavn
Vil du vide mere?
image description
Sara Juhl
  • +45 2086 0865
  • sj@bloom.dk