Ledige stillinger

Her finder du de stillinger, vi annoncerer med netop nu.

Database administrator (DBA) til RUC Digital

Ansvarsfuld stilling med design, drift og vedligeholdelse af RUCs databaser

 

For vores kunde RUC Digital på Roskilde Universitet (RUC) søger vi en erfaren database administrator, som kommer til at indgå i et team af professionelle driftsfolk og vil være hovedansvarlig for design, samt drift og vedligeholdelse af RUCs MS-SQL og Oracle databaser.

 

RUC Digital

Afdelingen er en del af RUC Administration og tæller pt. 42 fuldtidsansatte medarbejdere. De varetager digitalisering, it-drift og udviklingsopgaver inden for forskning, undervisning og administration, til Roskilde Universitets studerende og ansatte. I RUC Digital har de en uformel omgangstone og en bred kontaktflade til det øvrige universitet. RUC Digital lægger stor vægt på at have et fagligt skarpt og inspirerende arbejdsmiljø med mulighed for at deltage i mange spændende projekter inden for en bred vifte af digitaliserings-, it-drift- og udviklingsprojekter.

 

Arbejdsopgaver

Du vil som database administrator i jobbet varetage følgende opgaver:

  • Ansvarlig for drift og vedligeholdelse af RUCs studieadministrative system - STADS
  • Installering af nye databaseservere og fixpacks/patching
  • Etablering af nye databaser
  • Fejlhåndtering, performanceopfølgning og sikring af backups
  • Gennemførsel af changes
  • Restore og migrering af data


Derudover vil du indgå i projekt- og udviklingsarbejde, som for eksempel installation og dokumentation, udvikling af RUCs datawarehouse, automatiseringer og tiltag til at effektivisere, standardisere og konsolidere RUCs databaser.

 

Kvalifikationer
 

Det er en forudsætning, at du behersker database administration på et højt fagligt niveau med en god portion erfaring fra en lignende stilling samt at du har kendskab til Oracle. Vi ser derudover gerne, at du som minimum har en uddannelse som datamatiker og evt. er certificeret i relevante teknologier.
 

Kendskab til, eller erfaring med et eller flere områder er ligeledes en fordel:

  • STADS (RUCs studieadministrative system baseret på Oracle)
  • Dataanalyse, rapportering og rapportudarbejdelse.
  • Databaser (MS-SQL, MySQL, Oracle, PostgreSQL)
  • Microsoft SQL med Clustering Services.
  • Microsoft Power BI
  • Scriptsprog som f.eks. Shell og Perl
  • Linux (Debian, Redhat) på superbruger niveau
  • Windows Servere

 

Vi lægger stor vægt på, at du arbejder systematisk, selvstændigt og har fokus på at holde dokumentationen opdateret. At du hurtigt evner at sætte dig ind i nyt stof, er proaktiv og initiativrig med et godt drive. Du skal kunne fungere godt i samarbejde med andre og kunne formulere dig flydende på dansk og engelsk, i både skrift og tale. Det er vigtigt, at du trives med deadlines, og formår at bevare roen, overblik og vigtigst beholde det gode humør i en travl hverdag.

Den nye database administrator vil skulle kunne sikkerhedsgodkendes.

RUC Digital tilbyder en spændende stilling med både drifts -og udviklingsopgaver, hvor du i høj grad vil få muligheden for at sætte dagsordenen i samarbejde med ledelsen og forretningen. Vi har et godt socialt arbejdsmiljø i teamet såvel som i afdelingen, hvor der er plads til fleksibilitet og planlægning af egen arbejdsdag.

 

Ansættelsessamtaler og test

RUC Digital afholder 1. samtale mandag den 20. juli og 2. samtale den 23. juli. Ansættelsessamtalerne vil som udgangspunkt foregå fysisk på Roskilde Universitet, men det vil være muligt at afholde virtuelle ansættelsessamtaler, såfremt du måtte være forhindret i at møde op.
 

Kandidater der går videre til 2. samtale skal være indstillet på at få foretaget en personlighedstest. Testen vil skulle udfyldes mandag den 20. juli og tager cirka 30 min. Testen sker i samarbejde med rekrutteringsfirmaet Bloom, som ligeledes assisterer universitetet i rekrutteringen.

 

Mere information

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte Sara Juhl fra Bloom på (+45) 2086 0865 eller sj@bloom.dk

 

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og AC eller anden relevant organisation. Indplacering vil afhænge af uddannelse og kvalifikationer og der vil være mulighed for at forhandle et tillæg. Der er tale om en fuldtidsstilling, dvs. 37 timer om ugen inklusive frokost. Der vil efter et halvt års ansættelse, være mulighed for at indgå i en vagtordning.

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og bevis fra din uddannelse - klik blot på 'Ansøg job' knappen.

Ansøg job
image description
Virksomhed Roskilde Universitet
Kategori IT & Teknik
Region Sjælland
Vil du vide mere?
image description
Sara Juhl
  • +45 2086 0865
  • sj@bloom.dk