Ledige stillinger

Her finder du de stillinger, vi annoncerer med netop nu.

Dygtig C++ og/eller C# softwareudvikler

til udvikling af software til planlægning af flyvninger

Vores kunde ForeFlight i Odense er en del af et ledende amerikansk firma, der udvikler applikationer til piloter. ForeFlight har udviklet den bedst sælgende iPad og iPhone app til private og professionelle piloter samt operatører indenfor luftfart. De har kunder i alle dele af verden, og deres software gør en forskel både i det daglige samt når nøden er størst. De har været i App Store fra starten, og er en af de bedst sælgende iOS apps indenfor aviation.

ForeFlight er kendte for deres exceptionelle UX, og deres prisvindende software er højt respekteret indenfor hele luftfartsindustrien. 

Vi søger en skarp C++ og/eller C# softwareudvikler til en nyoprettet stilling i et mindre og meget erfaren softwareteam, som skal have fokus på at lancere et nyt produkt. 

Det er en udfordrende stilling, hvor du sammen med dine kollegaer i udviklingstemaet beskæftiger jer med software til planlægning af flyvninger. Før et fly går på vingerne skal der laves en række sikkerhedskritiske beregninger for at sikre, at der er taget højde for så mange potentielle scenarier som muligt. Det kan være brændstofsberegninger der sikre at der er tilstrækkelig brændstof ombord i tilfælde af forskellige nødsituationer, eller beregninger der sikre at flyet sikkert kan nødlande i en given lufthavn.

Det er spændende problematikker, som kræver at du som softwareudvikler er i stand til at sætte dig ind i svære problemstillinger, som kan være både datalogiske og fysiske i deres natur. Hvordan er det eksempelvis nu lige at tryk, temperatur, vindforhold og en våd landingsbane påvirker flyets evne til at bremse? Hvordan får man presset en beregning der kræver højtopløselige terrændata ned så det kan kører på offline på en iPhone?

Hos ForeFlight sætter man en ære i at udvikle moderne kvalitetssoftware som er mere intuitivt, hurtigere og mere præcist end konkurrenterne. 
 
Faglige og personlige kvalifikationer 

Du er en dygtig softwareudvikler, som har erfaring med C++ og/eller C#.  

Du har en uddannelsesmæsig baggrund der sikrer, at du har en god forståelse for grundlæggende algoritmer og datastrukturer, som eksempelvis datalog eller civilingeniør.

Vigtigt er det, at du har mod, evner og lyst til at sætte dig ind i til tider komplekse datamodeller, flyviden, meteorologisk teori og lignende, samt at du brænder for at udvikle noget kompleksitet, som kræver at du bruger dine teoretiske værktøjer. Du sætter pris på skrive kvalitetskode med grundige tests. 

Afhængig af dine kompetencer på enten C++ eller C# samt din erfaring vil dine opgaver bliver tilpasset dig. 

Engelsk taler og skriver du flydende - du får mange amerikanske kollegaer.
 
Du tilbydes 
Et spændende udviklingsmiljø i en førende og innovativ amerikanske ejet virksomhed. Du bliver en del af et ungt, dynamisk og meget passioneret team.

ForeFlight har kontor i de smukke omgivelser på havnefronten i Odense.

Du får mulighed for at udvikle dig sammen med engagerede kollegaer, som konstant udfordrer teknologier, hinanden og sig selv for at levere det ypperste resultat og fantastisk software.

Deres software er moderne og er primært skrevet i C# og C++ hvor nødvendigt. Du får god feedback på din kode igennem PR reviews. Fokus på unit og integrations test gør at de med god ro i maven tør forny kodebasen, selv der hvor det går ondt.

De hoster det hele i AWS og er selv ansvarlige for udarbejdelse af alt fra feature specifikationer til deployment og drift af koden. Selvom de er en del af en stor virksomhed får du således lov til at være med fra ende til anden.

Hos ForeFlight tror man på små, selvstændige, selvkørende teams der kan få sparket noget software ud af døren.

 

Om ForeFlight
ForeFlight er grundlagt i 2007 og er ejet af det amerikanske Boeing. Hos ForeFlight er de 250 medarbejdere globalt. ForeFlights kontorer er udover Odense både i Austin og Houston, Texas, USA. 
På kontoret i Odense er der ca. 30 medarbejdere, hvoraf 18 af softwareudviklere. 

Læs/se meget gerne mere her: www.foreflight.com
Instagram:  https://www.instagram.com/teamforeflight/ 
Twitter: https://twitter.com/foreflight
Youtube: https://www.youtube.com/channel/UCETBXGcXCzXEEOQmBRWAwnA

 

Kontakt gerne Dorte Pape, Senior Rekrutteringskonsulent hos Bloom på mail: dp@bloom.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen. 
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.

Ansøg job
image description
Virksomhed
Kategori IT & Teknik
Region Fyn/Sydjylland
Vil du vide mere?
image description
Sara Juhl
  • +45 2086 0865
  • sj@bloom.dk