Ledige stillinger

Her finder du de stillinger, vi annoncerer med netop nu.

PR & Marketing Manager

til ledende skandinavisk film & TV-produktionsselskab i stærk vækst

 

Til vores kunde MISO FILM, der er et af Nordens førende produktionsselskaber indenfor produktion af film og TV-serier, søger vi en innovativ og dygtig PR & Marketing Manager til nyoprettet fuldtidsstilling.

Som PR & Marketing Manager får du ansvaret for Miso Films kommunikation, markedsføring og branding såvel eksternt som internt i koncernen. Du vil bl.a. koordinere og planlægge udarbejdelsen af salgsfoldere, plakater og artwork til filmproduktioner i tæt samarbejde med selskabets producere og eksterne designere.

Desuden vil du få ansvar for projektpræsentationer, pressemeddelelser og kontakt til diverse festivaller. Du vil ligeledes få en tæt dialog med Miso Films samarbejdspartnere, herunder TV-stationer, SVOD-services, distributører samt øvrige partnere ifm. lanceringen af film og TV-serier i Danmark, Norge og Sverige.

Stillingen er en fuldtidsstilling, og dit arbejde vil primært blive udført fra vores kontor i København, men der må også forventes rejseaktivitet i Norden og Europa.



Dine kvalifikationer fagligt og personligt

Du har stærke kommunikative evner og relevant videregående uddannelse samt minimum 2-3 års erfaring fra en lignende stilling. Du skal have lyst til at være i en stilling, hvor du i høj grad selv vil være med til at påvirke stillingen fremadrettet, da det er en nyoprettet stilling.

Vi forventer at du:

  • Er selvstændig og kreativt tænkende
  • Har øje for æstetik og visuelle detaljer
  • Skriver og taler perfekt dansk og engelsk samt har kendskab til de nordiske sprog
  • Er effektiv og proaktiv i din tilgang til opgaverne
  • At du er socialt begavet og vant til at arbejde sammen med forskellige mennesker
  • Er alsidig og evner at arbejde med stramme deadlines
  • Kan arbejde på tværs af nationaliteter og organisationslag
  • Har udpræget sans for koordinering og tilrettelæggelse
  • Evner at bevare overblikket
  • Har indgående kendskab til Word, Excel, PowerPoint, InDesign, Photoshop & Illustrator

 

Hvad tilbyder Miso Film?

En meget afvekslende stilling med masser af ansvar i en virksomhed i stærk vækst. Her er et spændende og sjovt miljø på tværs af mange forskellige faggrupper til film- og TV-serie produktionerne. Miso Film har et dejligt arbejdsmiljø midt i København, hvor du får ca. 35 kollegaer, en god frokostordning, pensionsordning og mange sociale aktiviteter.

 

Mere om Miso Film

Miso Film blev grundlagt i 2004 af producerteamet Jonas Allen og Peter Bose. Selskabet har også søsterselskaber i Norge og Sverige og de har opnået høj anerkendelse for produktion af populære danske, svenske og norske film og TV-serier.

Virksomheden står bl.a. bag Skandinaviens første Originale Netflix serie THE RAIN, Viaplay-serien DEN SOM DRÆBER – FANGET AF MØRKET, samt Christoffer Boes yderst anerkendte serier KRIGER og FORHØRET. Til efteråret kommer Miso Film ud med endnu en serie til TV2 - EFTERFORSKNINGEN af Tobias Lindholm, samt Ole Bornedals SKYGGEN I MIT ØJE.

Miso Film er ejet af Fremantle, der er et datterselskab til Bertelmanns RTL Group. Fremantle er med mere end 20.000 timers indhold solgt til mere end 200 lande årligt en af verdens største producenter og distributører af kreativt indhold i verden.

Få mere info om deres produktioner m.v. på www.misofilm.dk.
 

Er du interesseret?

Send gerne din ansøgning og dit CV i dag til Bloom via ovenstående link - vi behandler ansøgninger løbende og ønsker stillingen besat hurtigst muligt og gerne med tiltrædelse pr. 1. april.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Sara Juhl hos Bloom via sj@bloom.dk eller mobil 2086 0865.

 

 

Ansøg job
image description
Virksomhed Miso Film
Kategori Salg/Marketing
Region StorKøbenhavn
Vil du vide mere?
image description
Sara Juhl
  • +45 2086 0865
  • sj@bloom.dk