Senior Hardware Designer med teknologiansvar

Vil du være en del af et meget innovativt miljø og få stor indflydelse på teknologi, design og at drive de rigtige hardwareløsninger – med rum til at udvikle ny og avanceret teknologi? 

Til vores kunde Weibel Scientific søger vi en dygtig, selvstændig og erfaren digital og analog hardware ingeniør med et skarpt øje for detaljer og løsninger. Du får en senior rolle i et større hardware team med i et komplekst tværfagligt miljø. Således vil du i samarbejde med kolleger på tværs af organisationen være med til at udvikle hardware til verdens mest avancerede radarsystemer, overvågningsradarer til detektion af droner, fly m.v.

Weibel Scientific, med udvikling og produktion i Allerød, er et verdenskendt navn på det internationale marked for radarer. Weibels Doppler-radarer kan måle hastighed og retning på et objekt og bruges blandt andet til rumforskning, til ballistisk missilforsvar og droneovervågning – og 98% af produkterne eksporteres. Virksomheden er på en fantastisk vækstrejse med investering i betydelig udvidelse af medarbejderstaben i Allerød – og der er store visioner og midler til at udvikle fremtidens teknologier.

Dine primære ansvarsområder

Som ingeniør i Weibel Scientifics hardware team bliver det dit primære fokus at finde de rette løsninger og drive teknologiarbejdet i udviklingen af elektronik til radarsystemerne. Du får afgørende indflydelse på valg af teknologier i fremtiden – og du er med til at drive udviklingen. Ligeledes bliver du tovholder på teknologiområdet og er med til at guide yngre hardware ingeniører.
 

De udvikler selv alt, lige fra de analoge kredsløb i modtager- og senderdel, og hele vejen til high-speed datakredsløb med kommunikation over højhastighedsdataforbindelser; herunder tidsstempling i et fuldt synkront system af data såvel som alle kontrolfunktioner hertil. De bruger åbne interface standarder for kommunikation, så som 10G og 100G ethernet, RS485, JESD204B, LVDS, m.fl.

Udover teknologiansvaret, vil dine opgaver også dreje sig om:

  • Design og specifikation af hardware platforme, inkl. højhastighedskommunikation
  • Design specifikationer og implementering af logisk design
  • POL DC-DC converter løsninger 
  • Ansvar for teknologivalg af printteknologier og styring af printlayout
  • Telemetri-løsninger
  • Valg af teststrategi og udvikling af testplatform for udviklede løsninger

 

De primære udviklingsværktøjer er baseret på Cadence toolchain, herunder Orcad, Allegro, Pspice og simuleringsværktøjer.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med dygtige kollegaer inden for områderne RF/microwave, softwareudvikling og mekanik.

Solid erfaring med hardware design

Du er uddannet elektroingeniør eller tilsvarende og har sikkert +10 års erfaring med hardware design. Du har ekspertviden og erfaring med højhastigheds digital printkortdesign samt med FPGA baserede systemer. Desuden har du masser af erfaring med board design, herunder de rette teknologivalg.

Vi forventer ligeledes, at du har erfaring med mixed signal ADC og DAC-design, med board design og teknologivalg for højsignalintegritet og producerbarhed. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til FPGA og VHDL-design. Du kender sikkert også til microcontroller kredsløbsdesign.

Det er vigtigt, at du har lyst til at udvikle dig på kanten af teknologier, har gode samarbejdsevner og er nysgerrig for konstant at lære mere og dele ud af din viden. Du er proaktiv, vant til at tage ansvar og hjælper gerne andre.

Du er naturligvis flydende i engelsk i skrift og tale.

Dit nye team

Du vil indgå i et team med otte kompetente og engagerede ingeniør-kollegaer, en del af Weibels Technology afdeling på 115 ingeniører – og som resten af Weibel arbejder dit team for at udvikle løsninger i kompromisløs kvalitet. Du vil blive en del af et arbejdsklima, der er behageligt og afslappet med respekt for dig, som den du er. 

Hos Weibel Scientific vil du opleve stor passion og faglig stolthed, samt følelsen af at være en stor familie. Desuden er her et utroligt højt innovationsfokus – det er vitterlig next generation, de udvikler på, og der er stor lydhørhed over for dine idéer. Du får lov til at tage et stort medansvar – kort sagt, et virkelig fagligt spændende og sjovt sted at arbejde.

Interesseret?
Vi i Bloom glæder os til at modtage en kort ansøgning og dit CV. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sara Juhl hos Bloom via sj@bloom.dk eller mobil +45 2086 0865.
 

Upload et CV. Accepterede dokumenttyper er DOC, DOCX, PDF, HTML, and TXT.

Vi uploader nu din ansøgning/CV. Det kan tage et øjeblik - vent venligst.

Mere info

Sara Juhl

Direktør

sj@bloom.dk

+45 2086 0865

Ansøg her