Til vores kunde, Logos Payment Solutions, søger Bloom en dygtig og passioneret ANDROID udvikler.
Logos Payment Solutions er Nordens største leverandør af selvbetjente betalingsløsninger. De udvikler og producerer in-house hardware og software til deres betalingsløsninger. De oplever stor efterspørgsel på deres alsidige produktportefølje og er pt. flere end 160 medarbejdere i Danmark og Sverige og er ved at udvide Internationalt – vil du være med til at sætte dit præg på denne udvikling?
Softwareudvikler med erfaring i Android udvikling
I denne stilling kommer du til at arbejde pragmatisk og fleksibelt med design og udvikling af software til Logos´ mange betalingsløsninger. Du kommer til at deltage som holdspiller i mindre teams á 2-3 mand under hele udviklingsforløbet – fra specifikation, design, implementering, test og dokumentation til du kan se ”dit” produkt i brug ude i virkeligheden.
Du vil primært komme til at udvikle i Kotlin samt Android SDK, men mange af opgaverne går på tværgående integrationer og kompleks betalingslogik. Derfor er det en fordel, hvis du har grundlæggende viden om datastrukturer og logiske flows og generelt kan lide at kaste dig ud i spændende problemstillinger.
Der arbejdes også med cross-platform udvikling, specifikt i React Native. Gennem kurser investerer Logos løbende i opkvalificering af dine kompetencer. Dine daglige sparringspartnere vil være teamets udviklere og tekniske projektleder.
Dine kompetencer
Du har gerne en længerevarende teknisk uddannelse, brænder for app udvikling og er nysgerrig på nye teknologier.
Måske er du nyuddannet med min. 2-3 års erfaring fra relevante studiejobs. Eller du har været ude på arbejdsmarkedet i nogle år. Logos ser gerne at du er passioneret og ærekær omkring udvikling, tænker selvstændigt og tager ansvar.
Du er fortrolig med:
- Programmering i Java / Kotlin
- Android SDK
- Testbarhed og test
- Versionsstyring, build pipelines og deployment
Det er en fordel hvis du:
- Har erfaring eller kendskab til betalinger og betalings flows.
- Har kendskab eller lyst til at arbejde med cross-platform værktøjer som React Native.
- Har kendskab til udviklingsmønstre, principper og best practices.
- Har en analytisk tilgang til opgaveløsning.
- Har kendskab til moderne software arkitektur.
Mere om Logos og hvad de kan tilbyde dig…
Du vil sidde i en spændende og udviklende stilling i en succesrig virksomhed med moderne ledelsesformer. Ambitionerne er store, og du kan blive en del af denne succes.
Logos har gode løn- og personaleforhold. De holder til i moderne lokaler i Nærum tæt ved tog og motorvejsbusser og gratis parkering lige ude foran døren. Strukturen er flad, og ofte er det “det bedste argument”, der vinder.
Herudover får du selvfølgelig:
- pensions- og sundhedsforsikring
- Frihed under ansvar
- Gode og dedikerede kollegaer, som arbejder godt sammen i hverdagen – stærk sparring
- Løbende udvikling af dine kompetencer, herunder kurser mm.
- 6 ugers ferie
- Lækker frokostordning samt fælles morgenmad hver fredag
- Massage ordning
- Motionsklub og sociale arrangementer mm.
Læs mere om Logos her: www.logos.dk
Søg stillingen:
Bloom varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Logos. Søg stillingen ved at trykke “Ansøg job”. For yderligere information, kontakt venligst Kristine Heuser på mobil 31686141 eller mail: kh@bloom.dk. Der afholdes løbende interviews.
Vi glæder os til at høre fra dig!