Head of Logos Connect

til en af Nordens førende leverandører af kundespecifikke betalingsløsninger

Til vores kunde Logos Payment Solutions i Odense søger vi en dygtig og erfaren Head of Logos Connect. 

Du får ledelsen af det team, der er ansvarlig for udvikling og support omkring Logos Connect, der består af produkterne Netfuel og Webfuel. Det er de backoffice systemer hos Logos Payment Solutions, der styrer brændstofpumper, elladepunkter, bilvaske og meget mere for deres kunder i hele Nord Europa.

Logos Payment Solutions udvikler og markedsfører nogle af de bedst kendte selvbetjente betalingsløsninger i Danmark. De udvikler og producerer betalingsterminaler, -automater og platforme til selvbetjening, app- og mobilbetalingsløsninger, samt support og service af disse.

Dette gør de ud fra mottoet: nem betaling overalt.

Afdelingen i Odense står især for udviklingen af betalingsløsninger til mere end 3.500 tank- og servicestationer samt tankanlæg i de nordiske lande.

Logos Payment Solutions oplever stor efterspørgsel på deres støt voksende produktportefølje, og der er planer for yderligere international ekspansion. De har i de sidste fem år været gennem en spændende udvikling, hvor både antallet af medarbejdere og omsætning er fordoblet.

Dine ansvarsområder

Du får ansvaret for teamets udvikling og vedligeholdelse af produkterne Netfuel og Webfuel. Du bidrager til at holde det tekniske roadmap skarpt, og dermed sikre at Logos Payment Solutions bibeholder deres konkurrencemæssige forspring.​ 

Du vil relativt hurtigt få et godt produktkendskab til Netfuel og Webfuel produkterne samt deres anvendelsesområder, og du fungerer som teknisk sparringspartner for udviklingsteamet.

Desuden har du ansvar for kvalitetssikringsprocesser af produkterne gennem bl.a. testning og kode Reviews.​
Det er vigtigt, at du også er garant for et stærkt teammiljø med fokus på kontinuerlig forbedring og læring.

Du deltager aktivt i projektmøder for at forstå, udvikle og udfordre behov – og oversætte disse til tekniske krav.​ Mindre opgaver leder du selv, og større projekter vil ofte være i samarbejde med en projektleder. Der er tæt samarbejde på tværs af huset, både med den øvrige udviklingsafdeling, men også med salg, product management og support.​

Endvidere deltager du i virksomhedens overordnede strategi og mål gennem produktudvikling. Dette indebærer, at du har kommunikation med forretningsinteressenter og ledelse om produktstatus og fremdrift.​ 

Din baggrund og kvalifikationer

  • Stærk ledelseskompetence og erfaring med at styre tekniske teams
  • Erfaring med Agile eller Scrum udviklingsmetoder
  • God forståelse for softwarearkitektur og designmønstre
  • Bekendt med CI/CD-pipelines og moderne softwareudviklingsværktøjer
  • Beherskelse af Jira for avanceret opgavestyring og Confluence for at lede og forbedre dokumentationsprocesser
  • Gode formulerings- og dokumenteringsevner på både dansk og engelsk
  • Evne til at navigere i komplekse organisatoriske strukturer og at kommunikere effektivt på tværs af forskellige afdelinger og hierarkier

Du har en bachelor- eller kandidatgrad i computer science, software Engineering eller et relateret felt.​

Det vil være en fordel, hvis du fortløbende har efteruddannet dig inden for ledelse, teknologi og produktudvikling.
 
Mere om Logos Payment Solutions og hvad de kan tilbyde dig
I denne stilling refererer du direkte til Udviklingschefen og vil komme til at sidde i en spændende og udviklende stilling i en succesrig virksomhed med moderne ledelsesformer.
Strukturen er flad og ofte er det “det bedste argument”, der vinder.

Virksomheden har en hyggelig og familiær omgangstone, med et rigtig godt samarbejde og sparringsmuligheder med andre skarpe hjerner.

Der tilbydes attraktive lønforhold efter kvalifikationer, pension, morgenmad hver fredag, 6 ugers ferie mm., og der er gratis parkering lige ude foran døren.

Logos Payment Solutions har i alt ca. 140 ansatte (i Odense er de 60 ansatte), som producerer og leverer selvbetjente betalingsløsninger gennem +35 år.
Produkternes elektronik, mekanik og software udvikles in-house.

Logos Payment Solutions er blandt branchens førende i Norden, og de har en aktiv strategi for international ekspansion. Ambitionerne er store og du kan blive en del af denne succes.

Du kan læse mere om Logos Payment Solutions via følgende link: www.logos.dk

Logos ligger på Landbrugsvej 6, 5260 Odense S.

Er du interesseret? 
Vi i Bloom ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV snarest. Samtaler vil blive afholdt løbende. Har du spørgsmål eller ønsker du flere oplysninger vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Dorte Pape på tlf. +45 31 60 93 65 eller mail til dp@bloom.dk. 
 

Upload et CV. Accepterede dokumenttyper er DOC, DOCX, PDF, HTML, and TXT.

Vi uploader nu din ansøgning/CV. Det kan tage et øjeblik - vent venligst.

Mere info

Dorte PapeDorte Pape

Manager Aarhus

dp@bloom.dk

+45 3160 9365

Ansøg her