Backend .Net udvikler

Brænder du for at udvikle geniale løsninger, får du spændende udfordringer i nye facetter af projektstyringsværktøjet EazyProject til +10.000 brugere

 

Hos vores kunde EazyProject i Roskilde ønsker de at udvide udviklingsteamet med endnu en backend udvikler, som er dygtig til at løse komplekse opgaver i C#/.NET. De har nemlig virkelig travlt med at videreudvikle og forbedre deres SaaS løsning til tidsregistrering og projektstyring, som anvendes af en bred vifte af kunder og brancher.

Projektstyringsværktøjet EazyProject indeholder funktionalitet til både planlægning, tidsregistrering, rapportering, fakturering, integrationer, kundevendt api, et e-læringsmodul og mere i én samlet løsning. EazyProject er på en spændende rejse op i Cloud (Azure) – og arbejder løbende på at forbedre det tekniske setup og sikre processer til højere kvalitet og bedre produkt.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • udvikle ny og forbedre eksisterende funktionalitet i EazyProject
  • integrationsopgaver til forskellige ERP-, CRM-, sign-on-løsninger m.fl.
  • udvikle nye moduler med nyeste teknologier
  • samarbejde i et velfungerende Scrum-team
  • sparre med EazyProjects udviklingsteam om nye tiltag og teknologier – lære og lære fra dig

Typisk er projekterne fra få uger til få måneder – og i større projekter er I flere udviklere, der arbejder sammen om opgaven. Du vil opleve, at den indflydelse du får ved relativt tæt samarbejde med kunder og kollegaer, vil give dig en stor tilfredshed i jobbet.

 

For at blive en succesfuld backend udvikler hos EazyProject, er det en fordel at du har:

  • mindst to års erfaring som C#/.NET softwareudvikler
  • forretningsforståelse og et ønske om at tillære dig ny viden
  • erfaring med fx. TypeScript, React, Entity Framework, ASP.NET / ASP.NET Core, Selenium, Azure DevOps, Terraform og gerne teknologier EazyProject ikke i dag anvender, men kunne bruge.
  • en relevant IT-faglig uddannelse på minimum bachelor niveau – og er gerne med på konstant ny læring inden for teknologiområdet
  • erfaring med at arbejde i mindre udviklingsteams, gerne efter Scrum principper

Du arbejder selvstændigt – og er en teamplayer. Du sætter en ære i at være ansvarsbevidst og i at levere kvalitet. Desuden er det vigtigt, at du har gå-på-mod og går til nye udfordringer med godt humør. Og ikke mindst arbejder du struktureret og analytisk med dine opgaver.
 

EazyProject – et softwarehus i vækst

EazyProject er en succesfuld dansk softwarevirksomhed med mere end 10.000 brugere hos små som store kunder. Virksomheden er etableret i 2002 og tæller i dag godt 20 medarbejdere, der spænder fra super udviklere, test, en meget værdsat kundesupport, implementering og salg.

EazyProject har et supergodt og inspirerende arbejdsmiljø, der er præget af en ung og uformel omgangstone med masser af humor og højt humør. EazyProject er så “små”, at der ikke er langt fra tanke til handling (og det værdsættes!) og så “store”, at der er et velfungerende setup med muskler. EazyProject er for nylig blevet del af Björn Lunden AB, hvilket åbner op for flere muligheder ved et internationalt samarbejde.

EazyProject holder til helt centralt i Roskilde i hyggelige lokaler, som er en blanding af sildebensparket og Newyorkerstil og med udsigt til torvet og domkirken.

 

EazyProject tilbyder:

  • Stærk mulighed for faglig udvikling og for at kunne gøre en forskel
  • Fleksible arbejdsforhold der tilgodeser familielivet; den 6. ferieuge
  • Eget præg af udvikler-setup fx. skærm(e), tastatur, mus
  • Hyggelig frokostordning, sodavand, kaffe, te og mulighed for at påvirke indkøb
  • En sund og stabil virksomhed i vækst
  • Inspirerende og uformelt miljø, hyggelige lokaler med beliggenhed i Roskilde centrum

Læs mere om virksomheden på www.eazyproject.net

 

Hos Bloom ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sara Juhl hos Bloom via sj@bloom.dk eller telefon 2086 0865.

Upload et CV. Accepterede dokumenttyper er DOC, DOCX, PDF, HTML, and TXT.

Vi uploader nu din ansøgning/CV. Det kan tage et øjeblik - vent venligst.

Mere info

Sara JuhlSara Juhl

Direktør

sj@bloom.dk

+45 2086 0865

Ansøg her