Product Owner hos OK a.m.b.a – D365FO (Finans)

Vil du spille en central rolle og være med til at forme fremtidens løsninger indenfor D365FO (Finans) og andre finanssystemer – og har du lyst til at være med på en spændende vækstrejse hos OK a.m.b.a? 

Vi søger en Product Owner (PO) til nyoprettet stilling, hvor du får ansvaret for at sikre, at D365FO (Finans) og øvrige finanssystemer understøtter OK’s strategiske mål og forretningsbehov. I denne stilling vil du fungere som bindeled mellem økonomiafdelingen, IT-afdelingen og eksterne leverandører. 

Du kan være IT-specialist med solid erfaring i D365FO og indsigt i finansmodulet. Alternativt kan du være en erfaren økonomiprofil med teknisk flair og kendskab til D365FO.

OK er et af Danmarks største energiselskaber. De har i mere end hundrede år leveret energi til tusindvis af forbrugere og virksomheder i hele Danmark, og det gør de fortsat. Danmark står midt i en historisk grøn omstilling og hos OK er de i fuld gang med at omstille deres forretning, så de også i fremtiden kan være en seriøs nøglespiller på energimarkedet. 

OK har i de seneste år været i en spændende udvikling, hvor både antallet af medarbejdere og omsætningen er vokset betydeligt. Fokus på digitalisering har været i top og væksten på dette område fortsætter. 

Om Product Owner jobbet hos OK
Du får ansvaret for sætte retning og være med til at forme det fremtidige setup for deres løsninger i D365FO (Finance) og andre finanssystemer. 

På OK’s hovedkontoret i Viby J vil du være en del af IT afdelingen og referere til deres IT-Udviklingschef for kernesystemerne. IT-afdelingen har gennemgået en spændende udvikling og vækst og tæller i dag knap 150 medarbejdere.

Du vil få et meget tæt samarbejde med økonomiafdelingen samt øvrige forretnings stakeholders. Du vil samtidig arbejde sammen med de øvrige IT-teams i IT-udvikling, BI, Infrastruktur, IT Sikkerhed. Desuden vil du indgå i faglige fora med bl.a. de øvrige Product Owners i IT. 

Dine PO ansvarsområder 
Som Product Owner får du en lang række af spændende opgaver og ansvarsområder. Du får ansvaret for product backlog og udarbejdelse af produkt vision og roadmap i tæt samarbejde med dine primære stakeholders, og sikrer at backloggen er opdateret og i overensstemmelse med disse mål. 

Du får ansvaret for at identificere og prioritere funktionelle og ikke-funktionelle krav til finanssystemerne. 

Som produktejer vil du være den primære kontakt i IT for interne interessenter og eksterne leverandører vedrørende finanssystemerne. Du koordinerer og kommunikerer ændringer og opdateringer, herunder sikrer den forretningsmæssige vurdering og mulige udnyttelse af nye features i forbindelse med releases.

Du bliver lead på superbrugergruppen og sikrer, at de har de nødvendige kompetencer. 

Derudover er du ansvarlig for ændringsprocessen for finanssystemerne, styrer testaktiviteter i forbindelse med releases og ændringer i samarbejde med kollegaer i Økonomiafdelingen samt informerer relevante interessenter om ændringer og opdateringer.

Du sikrer faglighed og rådgivning ved at holde dig ajour med produkterne og de teknologiske trends, samt rådgiver kolleger om Best Practice og muligheder.

Hvem er du?
Du har et indgående kendskab til D365FO – finanssystemet. Måske har du været applikationsansvarlig eller product owner tidligere, Business Analyst eller konsulent indenfor dette område.  

Ligeledes har du god teknisk indsigt, forståelse for data samt har en analytisk tilgang til dine opgaver. Vi tænker, at du har en IT faglig eller finansiel baggrund og du har gerne flere års erfaring med implementering og brug af ERP og finanssystemer.  

Du har et stærkt drive og evner at skabe forandringer i et eksisterende setup, hvor det går stærkt. Du er nysgerrig og har en solid forretningsforståelse. 

Du tør stille spørgsmål og være kritisk, samtidig med at du har et stort fokus på stakeholder management og forståelse for behov og krav i forretningen. Dine gode kommunikationsevner og evne til at følge initiativer til dørs gør dig til den ideelle kandidat.

Mere om OK og hvad de kan tilbyde dig
OK har gode personaleforhold inkl. pension, ulykkesforsikring, sundhedsforsikring til dig og din familie, morgenmad hver dag, sund og varierende frokost, 6 ugers ferie mm., og der er gratis parkering. 

Du vil også blive tilbudt forskellige former for kurser mm. så du fagligt kan udvikle dig og holde dig opdateret. 

OK har en aktiv personaleforening, som tilbyder mange sociale arrangementer, foredrag mm. Desuden tilbydes diverse rabatordninger på OK’s egne produkter og ydelser. 

I OK vil du opleve, at de har et rigtig godt onboarding forløb. 

OK ligger i Viby, Aarhus. De er ca. 1.100 medarbejdere og mere end 2.500 ansatte i OK Koncernen.  

Interesseret?

Vi i Bloom ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV snarest. Samtaler vil blive afholdt løbende. Har du spørgsmål eller ønsker du flere oplysninger vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Dorte Pape på tlf. +45 31 60 93 65 eller mail til dp@bloom.dk. 
 

Attach a resume file. Accepted file types are DOC, DOCX, PDF, HTML, and TXT.

We are uploading your application. It may take a few moments to read your resume. Please wait!

More info

Dorte PapeDorte Pape

Manager Aarhus

dp@bloom.dk

+45 3160 9365

Apply Now