Erfaren Product Manager til vigtige cybersikkerhedsløsninger

Har du lyst til at gøre en forskel for sikkerheden i vores samfund og worldwide? Dette får du mulighed for gennem god Product Management og med din brede viden at sikre de rette produkter og kundeløsninger!

Til vores kunde Arbit Cyber Defence Systems søger vi en dygtig Product Manager til at styrke det tværgående arbejde i Arbit med markedsanalyse og produktudvikling. Som Product Manager spiller du en central rolle i at sikre, at Arbit kan fortsætte sin vækstrejse ved at styrke indsatsen med rådgivning af kunder, design af løsninger og formaliseret udvikling af produkter. 

Arbit Cyber Defence Systems er en dansk virksomhed specialiseret i egenudvikling af avancerede cybersikkerhedsløsninger. De fokuserer på at beskytte kritisk infrastruktur og sikre dataoverførsler mellem netværk med forskellige sikkerhedsniveauer (Cross Domain Solutions). Arbits løsninger inkluderer data dioder og gateways, som sikrer envejskommunikation for at forhindre uautoriseret adgang og cyberangreb på samfundskritiske systemer, samt datafiltre og malware detection. Arbit er anerkendt for at levere robuste og pålidelige løsninger til både offentlige og private organisationer i ind- og udland med høje sikkerhedskrav. 

Som Product Manager i denne nyoprettede stilling kommer du til at arbejde tæt sammen med Arbits softwareudviklere, salgsteam og Service Delivery. Du bruger din forståelse for teknologi og forretning til at sikre at produkter og løsninger lever op til kundernes behov. 

Indledningsvis vil en stor del af indsatsen gå med at bidrage med leverancer i form af analyser, vurderinger og beskrivelser relateret til Arbits produkter i regi af et konkret European Defence Fund projekt indenfor luftfart. 

Primære ansvarsområder:

  • Kundeprojekter og rådgivningsopgaver:
    Drive eller bidrage med leverancer i form af indlæg, analyser, vurderinger og beskrivelser til bl.a European Defence Fund og NATO-projekter. 

  • Konsolidering af information:
    Samle og 
    konsolidere eksisterende materialer, samt udbygge det tværfaglige samarbejde (internt og eksternt). 

  • Support af presales:
    Understøtte salgsteamet med tekniske præsentationer og dialoger med kunder. 

  • Kundeforståelse og markedsanalyse:
    Sikre at Arbits produkter lever op til komplekse og skiftende behov. Identificere nye muligheder inden for forsvarssektoren og positionere Arbits produkter til at understøtte NATO-standarder og krav.

  • Produktudvikling og prioritering:
    Samarbejde med udviklingsteamet for at prioritere funktioner og sikre, at Arbits produkter leverer maksimal værdi. Designe, teste og optimere nye produkter og produkt-features i samarbejde med udviklingsteamet.

  • Performance og optimering:
    Overvåge produktets performance gennem KPI’er, drive kontinuerlig optimering baseret på data, samt identificere fremtidige trusler. 

Du vil indgå i et fagligt dygtigt Service Delivery & Compliance team og referere til Arbits Service Delivery & Compliance Manager.

Din baggrund og profil 

  • Du har en kandidat eller bachelor indenfor cybersecurity, engineering, business eller et beslægtet felt. Har du en anden baggrund f.eks. fra forsvar eller politi og erfaring i product management indenfor cybersecurity, hører vi også gerne fra dig. 
  • Erfaring med at udarbejde indlæg, analyser, vurderinger og rapporter, samt præsentere resultater for kunder og samarbejdspartnere.  
  • Erfaring med product management, helst inden for IT, cybersecurity, gerne inden for forsvar og sikkerhed eller en tilsvarende reguleret branche. Gerne kendskab til NATO- og EU-standarder, samt Multi-Domain Operations. 
  • Teknisk forståelse af netværk og IT-infrastruktur. Erfaring med Cross Domain Solutions og informationsudveksling mellem netværk er en fordel. 
  • Erfaring med support af presales, herunder tekniske præsentationer og kundedialoger samt produktøkonomi, herunder ROI-analyser. 
  • Du kan sikkerhedsgodkendes (Hemmeligt niveau) og det vil være en stor fordel, hvis du allerede har en aktiv sikkerhedsgodkendelse ved forsvar eller politi. 

 

Som person har du stærke analytiske evner, er detailorienteret samt har en struktureret tilgang til problemløsning. Desuden er du i høj grad samarbejdsorienteret, er udadvendt og vant til at håndtere relationer og opgaver internt og i samarbejde med mange nationale og internationale stakeholders.

Du har virkelig gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk og engelsk. Kendskab til andre sprog vil være et plus. 

Mere om Arbit og hvad de tilbyder
Du får stor indflydelse og mulighed for at udvikle rollen i dette job og hos Arbit sætter de stor pris på ansvarlighed, præcision og ordentlighed i deres arbejde. Desuden kommer du til at arbejde tæt sammen med meget erfarne folk omkring cybersecurity i form af cross domain løsninger indenfor forsvar og sikkerhed, og derved opbygger en efterspurgt kompetence.

Blandt kollegaerne har de stor respekt for hinanden, og arbejdsmiljøet er præget af en uformel omgangstone med plads til et godt grin og lidt nørderi. Derudover har virksomheden en række sociale aktiviteter så som bordfodbold, DHL, årligt seminar på Bautahøj, sommerarrangement, julefrokost, fredagsbar om torsdagen, samt eget motionsrum med løbebånd. De har fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

Arbit Cyber Defence Systems blev stiftet i 2006 og har især gennem de senere år haft stor succes med at markedsføre deres cybersecurity løsninger, som er blevet endnu vigtigere og samfundskritiske i dag. Arbit er en af de meget få virksomheder i verden, som har produkter med akkrediteringen COSMIC TOP SECRET, samt EU TOP SECRET.
See mere på arbitcds.com

Interesseret?
Hos Bloom ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Sara Juhl hos Bloom via sj@bloom.dk eller telefon 2086 0865.
 

Attach a resume file. Accepted file types are DOC, DOCX, PDF, HTML, and TXT.

We are uploading your application. It may take a few moments to read your resume. Please wait!

More info

Sara JuhlSara Juhl

Direktør

sj@bloom.dk

+45 2086 0865

Apply Now