alt

Bloom deltog ved Arrow Security Inspirational Day 2019

På Arrow Security Inspirational Day d. 14. november blev vi præsenteret for de nyeste tendenser og teknologier inden for IT-sikkerhed. Vi er blevet klogere på sikkerhed i netværk, sikkerhed i cloud’en, sikkerhed i datacentret, og sikkerhed i endpoints og mobility. Til eventet fik vi et bedre indblik i, hvordan man kan navigere i det aktuelle trusselsbilllede, og hvordan virksomheders sårbarhed vurderes. Ikke mindst blev vi introduceret til en række teknologier, der kan hjælpe virksomheder med at beskytte deres enheder, netværk og datacenter. Derudover blev vi også præsenteret for nogle spændende cases, der gav os et indblik i, hvordan IT sikkerhed kan udspille sig i praksis.

Hvorfor er det vigtigt?

Den digitale transformation gør os mennesker mere globale og mobile, og giver os mulighed for at arbejde online på mange forskellige enheder, samt lagre og kommunikere digitalt. Samtidig er udviklingen med til at gøre vores data mere udsat, og vi oplever oftere og oftere at blive mødt med trusler mod vores IT sikkerhed. Truslerne bliver stødt mere og mere avancerede i takt med udviklingen af vores IT systemer. Heldigvis findes der flere forskellige applikationer og løsninger, der kan være med til at sikre vores kritiske data, ressourcer og digitale infrastruktur. Kravene til disse øges i takt med udviklingen, og i Bloom mener vi derfor, at det er vigtigt at have styr på de nyeste trends inden for IT sikkerhed.

For os er det enormt vigtigt at holde os opdateret på IT sikkerhed, fordi vi naturligvis ønsker at hjælpe vores kunder bedst muligt. Når vi holder os opdaterede på de nyeste trends inden for IT sikkerhed, kan vi bedre forstå de kandidater, der har dygtiggjort sig inden for feltet. Dermed har vi et ideelt udgangspunkt for at finde de kandidater, der kan hjælpe virksomheder med deres udfordringer bl.a. inden for IT sikkerhed.

I Bloom holder vi os altid opdaterede på, hvad der rører sig inden for IT, digitalisering og teknologi. Vi anser det for værende en essentiel del af vores rekrutteringsområde, fordi vi bedre kan evaluere om en kandidats kompetencer passer til jobbet, når vi kender de konkrete tekniske aspekter af rollen.

Vi takker Arrow Security for et godt arrangement.