alt

Automatik 2018: 3 dage med digitalisering, automatisering og robotteknologi

Avancerede robotter og digitalisering var omdrejningspunktet for messen ’Automatik 2018’ d. 11.-13. september. I tre dage blev Brøndbyhallen transformeret til et automationsknudepunkt, hvor mere end 180 udstillere præsenterede de nyeste teknologier og automationsløsninger. Bloom gæstede messen med stor interesse og vi er blevet klogere på Digital Ledelse, Future Tech og især industrirobotter.

I Bloom holder vi os løbende opdaterede på tendenser inden for IT og teknologi. På den måde kan vi på bedste vis sætte os ind i vores kunders behov i forhold til den konstante udvikling, der er i markedet. Samtidig kan vi fortsat tale samme tekniske sprog som både vores kunder og vores kandidater.

På messen fik Bloom også mulighed for at møde og tale med en række spændende virksomheder i branchen. Vi er altid åbne for at lære nye virksomheder at kende, og vi nyder at tale med fagmænd, der brænder for IT og teknologi.

Vi er spændte på den fremtidige udvikling, som vi glæder os til at se og høre om til ’Automatik 2020’.