Vil du være med til at opbygge og professionalisere Service Delivery i en af Danmarks største energivirksomheder?
På vegne af OK a.m.b.a. søger vi en Service Delivery Manager til en nyoprettet og strategisk vigtig rolle, hvor du får ansvar for at etablere struktur, governance og transparens i samarbejdet mellem IT, forretningen og eksterne leverandører.
Du bliver ansvarlig for at sikre stabile leverancer, høj intern tilfredshed med service leverancer samt et professionelt samspil både på tværs af organisationen og i forhold til OK’s mange IT-leverandører.
OK er et af Danmarks største energiselskaber og befinder sig i en spændende udviklings- og vækstfase. Virksomheden arbejder målrettet med digitalisering og modernisering af sin IT-platform for at sikre en stærk og fremtidssikret position på energimarkedet. OK samarbejder med en række eksterne IT-leverandører – fra infrastruktur og datacenter til cloud-løsninger.
Som Service Delivery Manager får du det samlede procesansvar for, at leverancerne fungerer som aftalt – og at forretningen oplever den kvalitet, der er indgået kontrakt om. Du bliver bindeleddet mellem leverandør og de interne kunder i OK og skal sikre, at behov, servicekatalog og kontrakter hænger sammen.
Du bliver en del af IT Technical Services, som har ansvar for stabil drift, infrastruktur og serviceleverancer på tværs af organisationen. Området er i vækst og forventes at udvide betydeligt det kommende år. Teamet arbejder proaktivt og forretningsorienteret i tæt samarbejde med hele organisationen.
Dine ansvarsområder
- Etablere og professionalisere levering af IT Services – herunder udvikling og implementering af SLA’er
- Analysere performance og initiere korrigerende handlinger ved afvigelser
- Sikre kontraktlig overholdelse og høj kvalitet i leverancer
- Strukturere og optimere samarbejdet med eksterne leverandører for at sikre transparens
- Være primær intern kontaktperson for service-relaterede spørgsmål
- Facilitere statusmøder og kommunikere klart om performance og forbedringsplaner
- Løbende rapportere på status og leverancer.
Du får tæt samarbejde med Senior Manager, IT Technical Services i forbindelse med løbende status, overblik og sparring omkring leveranceområdet. Derudover samarbejder du med en IT Service Delivery Koordinator, som understøtter rapportering og opfølgning.
Hvem er du
Vi forestiller os, at du har erfaring som Service Delivery Manager, IT Service Manager eller lignende. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en større organisation med mange interessenter og komplekse leveranceaftaler.
Det er vigtigt, at du har erfaring med leverandørstyring, kontraktopfølgning og leverandørkontrakter. Du har tidligere arbejdet med SLA’er og performance management. Desuden er du stærk på projektledelse og har erfaring med et hybridt infrastrukturmiljø (Cloud og on-prem).
Du er struktureret, analytisk og resultatorienteret. Vi vægter højt, at du er en stærk kommunikator, der trives i en koordinerende rolle, har gennemslagskraft og evner at drive forbedringer. Du trives i en udadvendt rolle, og det falder dig naturligt at være opsøgende internt og eksternt.
OK tilbyder
En spændende og indflydelsesrig rolle i en virksomhed i vækst, hvor du får mulighed for at sætte dit præg som Service Delivery Manager og bidrage til at løfte modenheden yderligere hos OK på dette vigtige område.
Hos OK bliver du en del af et stærkt fagligt miljø i IT og i organisationen generelt, med gode udviklingsmuligheder både personligt og fagligt. Virksomheden tilbyder attraktive personaleforhold, herunder pension, ulykkesforsikring samt sundhedsforsikring til dig og din familie. Der tilbydes morgenmad hver dag, sund og varieret frokost, seks ugers ferie og gratis parkering.
Derudover får du mulighed for relevante kurser og efteruddannelse, så din faglige udvikling løbende understøttes. OK har desuden en aktiv personaleforening, som arrangerer sociale aktiviteter og foredrag, samt forskellige rabatordninger på OK’s egne produkter og ydelser.
Mere om OK a.m.b.a.
OK a.m.b.a. er et af Danmarks største energiselskaber og har i mere end 100 år leveret energi og brændstof til hundredtusindvis af forbrugere og virksomheder i hele landet. Danmark står midt i en historisk omstilling til grøn energi, og hos OK er man i fuld gang med denne transformation for også fremover at være en stærk og rådgivende aktør på energimarkedet. OK har hovedsæde i Viby ved Aarhus og beskæftiger 1.244 medarbejdere samt mere end 2.500 ansatte i OK-koncernen.
Interesseret?
Bloom varetager rekrutteringen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt. Samtaler afholdes løbende, og ansættelse sker, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Dorte Pape på tlf. 31 60 93 65 eller via dp@bloom.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.
Dorte Pape