Bliv en del af HLTV eller FUTBIN og vær med til at udvikle nogle af verdens største e-sportsmedier
Vil du være med til at udvikle platforme med millioner af brugere globalt – med fokus på spillene Counter-Strike og EA FC (FIFA)?
Better Collectives e-sportteams er i vækst, og vi søger derfor flere erfarne softwareudviklere til deres udviklingsteams på Katrinebjerg i Aarhus.
HLTV.org er verdens største e-sportsmedie med fokus på Counter-Strike. De udvikler og driver et top-1.000-website med over 400 millioner månedlige sidevisninger fra mere end 6,5 millioner besøgende globalt – alene inden for Counter-Strike. HLTV.org leverer alt inden for nyheder, kampinformation, statistik m.m. til millioner af daglige brugere.
FUTBIN.com er tilsvarende den største platform til EA FC (FIFA) Ultimate Team på både web og app. FUTBIN bruges af EA FC-fans til at forbedre alt fra squads og spillerpriser til community – og har millioner af daglige brugere.
Du bliver en del af et af to udviklingsteams med et højt fagligt niveau, som udvikler og driver begge sites. Alt er udviklet fra bunden, og der arbejdes full-stack med moderne teknologier såsom Kotlin, React, serverless (Cloudflare Workers), WebSockets, hexagonal arkitektur, domain-driven design og automatiserede tests.
De tekniske setups består af større, velmodulariserede monolitter, der driver både websites og API’er til interne og eksterne aftagere.
Derudover har de en række specialiserede services til f.eks. processering og livevisning af kampdata. De drifter selv deres platform, udgiver flere gange dagligt og har stort fokus på velstruktureret software i høj kvalitet.
Som softwareudvikler kommer du til at arbejde med løbende at forbedre, udvikle og designe nye systemer. Du er med hele vejen fra frontend til backend og ser dine features gå i produktion allerede dagen efter – ikke først efter flere måneder.
Faglige og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du har en relevant IT-uddannelse, f.eks. som kandidat i datalogi eller ingeniør.
Du er teknisk stærk og har drive til at skabe de rigtige løsninger. Du indgår naturligt i faglige diskussioner med dine kolleger i teamet.
Du arbejder selvstændigt og proaktivt, identificerer svagheder og muligheder og har drive til at få løsninger i mål. Samtidig går du op i at levere høj kvalitet i din kode.
Hos Better Collective tilbydes du
Et spændende udviklingsmiljø i en førende og innovativ e-sports- og techvirksomhed. Du bliver en del af et dynamisk og passioneret team, hvor du spiller en vigtig rolle.
Du får fagligt dygtige kolleger, et uformelt miljø og spændende udviklingsprojekter.
Attraktive vilkår, pensions- og sundhedsforsikring, frokostordning samt friskkværnet kaffe, sodavand, fredagsbar m.m.
Mulighed for en årlig tur til et stort Counter-Strike-arenaevent.
Er du interesseret?
Kontakt gerne Dorte Pape, Senior Rekrutteringskonsulent hos Bloom, via dp@bloom.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Da vi i Bloom vurderer ansøgninger løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.
Dorte Pape