Vil du være med til at videreudvikle og præge frontend på Danmarks største platform for lejeboliger? – med over 4 mio. besøgende årligt
Til vores kunde BoligPortal i Aarhus søger vi flere erfarne Senior Frontend udviklere, der skal være med til at videreudvikle Danmarks største platform for lejeboliger. Med mere end 25 år som markedsleder er BoligPortal en central aktør på det danske udlejningsmarked – samtidig med at virksomheden er en moderne tech-virksomhed i konstant udvikling.
Som Senior Frontend udvikler bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du får en nøglerolle i udviklingen af BoligPortals platforme og er med til at skabe innovative digitale løsninger til boligadministration – særligt rettet mod professionelle udlejere. Du videreudvikler og optimerer også de skræddersyede løsninger, de udvikler for deres kunder.
Du kommer til at arbejde med React og TypeScript, og der anvendes ‘bundling tools’ som Webpack og Vite. De benytter Tailwind i deres setup. Du refererer direkte til CTO.
Du bliver en del af en dynamisk og entreprenant kultur, hvor effektivitet og samarbejde går hånd i hånd. Møderne er effektive, beslutningsvejene korte, og kommunikationen foregår primært via Slack – ikke gennem lange e-mailtråde.
Dine primære ansvarsområder
Du får ansvaret for at udvikle og forbedre løsninger, der er skalerbare, vedligeholdelsesvenlige og fremtidssikrede. Det drejer sig om både nye og eksisterende produkter rettet mod lejere og udlejere.
Du bliver aktiv deltager i tekniske diskussioner og beslutninger – f.eks. i forhold til optimering af kodestil og arkitektur – og du får en vigtig rolle i udviklingen og videreudviklingen af BoligPortals interne ’component library’, som er udviklet i React. Derudover bliver du involveret tidligt i produktudviklingsprocessen, hvor du sammen med resten af produktteamet er med til at forme idéer og funktioner, før de bliver til kode.
Du udfører løbende kodegennemgang og kvalitetssikring af arbejdet fra dine frontend kollegaer og bidrager aktivt til at fastholde og løfte det høje faglige niveau i teamet.
Din baggrund og kvalifikationer
Du har mindst fem års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med frontend-udvikling og moderne webteknologier.
Din uddannelsesmæssige baggrund er inden for IT eller softwareudvikling, men vigtigst er det, at du er dygtig, brænder for dit fag og har solid erfaring med moderne udviklingsmetoder.
Du har stærke kompetencer i React og TypeScript og ligeledes erfaring med ’bundling tools’ såsom Webpack og Vite. Du en god forståelse for design og brugeroplevelse (UX), og du arbejdet med CSS. Har du erfaring med Tailwind, betragter vi det som et klart plus – men det er ikke et krav.
Som person er du fagligt nysgerrig og har en struktureret, proaktiv tilgang til dit arbejde. Du trives med ansvar og formår at bevare overblikket, når kompleksiteten stiger. Du går gerne forrest – både når beslutninger skal træffes, og når kollegaer søger faglig sparring. Endelig er du en god kollega, der engagerer dig.
Det er et krav, at du taler dansk og engelsk.
Du tilbydes
Hos BoligPortal bliver du en del af en innovativ virksomhed i rivende udvikling, hvor høj faglighed og teknisk dygtighed er i centrum. Du træder ind i et stærkt tværfagligt miljø med mere end 80 engagerede kolleger, som hver især brænder for deres felt – fra udvikling og produkt til data, marketing og kundeservice.
Kulturen er præget af en uformel tone, flad struktur og stor tillid. Du bliver en del af et hus med godt sammenhold, gensidig respekt og en stærk tro på, at fleksibilitet og ordentlighed går hånd i hånd med faglig udvikling.
Hos BoligPortal prioriteres både din faglige og personlige udvikling højt. Du får løbende 1:1-sparring med din leder, og det tætte samarbejde med dygtige kolleger skaber en naturlig ramme for kontinuerlig læring og udvikling.
Når der er brug for en pause, kan du udfordre dine kolleger i bordtennis eller i en intens kamp i Rocket League eller Bomberman – alt sammen i deres moderne lokaler på Katrinebjerg.
Hos BoligPortal tror man på, at godt samarbejde og plads til sjov skaber bedre resultater, og at de bedste idéer ofte opstår, når der også er rum til at trække vejret.
De har lækker frokost- og frugtordning, kaffe og te ad libitum, bordtennisturneringer og PlayStation-rum. Derudover arrangeres løbende sociale events, som styrker sammenholdet og glæden ved at gå på arbejde.
Om BoligPortal
BoligPortal er Danmarks største lejeboligplatform med mere end 25 års erfaring. Hvert år formidler platformen over 100.000 boligudlejninger og tilbyder digitale værktøjer, som gør administrationen nem og effektiv for professionelle udlejere.
Virksomheden har hovedkontor i Aarhus og beskæftiger ca. 80 medarbejdere inden for tech, produktudvikling, marketing og kundeservice. BoligPortal er en del af North Media-koncernen. Læs mere på BoligPortal.dk
Interesseret?
Lyder det som din næste udfordring? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi behandler løbende ansøgninger og afholder samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Dorte Pape på tlf. 3160 9365 eller dp@bloom.dk.