Er du velbevandret inden for de fleste af finansfunktionens facetter og har du lyst til at være en del af en dynamisk international organisation med et virkeligt godt formål og høj grad af fleksibilitet, kunne dette job måske være lige noget for dig…
Til vores kunde med HQ centralt i København søger vi en erfaren og dygtig finansmedarbejder. Du vil i tæt samarbejde med CFO få løst alle opgaver inkl. daglig driftsøkonomi og bogføring, lønkørsel, måneds- og kvartalsrapporteringer, support til udenlandske kontorer m.v.
Dine primære ansvarsområder er:
- Løbende bogføring i e-conomic, månedsafslutning samt løbende afstemninger
- Registrering af stamdata og opfølgning
- Fakturering, betalinger og interne overførsler
- Lønkørsel (Zenegy) for danske medarbejdere
- Udarbejdelse af projektregnskaber i samarbejde med teams på udenlandske kontorer samt løbende controlling i forbindelse hermed
- Hjælpe CFO med udarbejdelse af ledelsesrapportering, herunder månedsrapporter, kvartalsrapporteringer til bestyrelse mv.
- Udarbejdelse af materiale/dokumentation til revision
- Indrapporteringer til Skattestyrelsen og andre myndigheder
- Assistance med udvikling og optimering af økonomistyring samt administrative rutiner og processer
- Support med den daglige drift af huset, herunder kontakt til leverandører, forsikringsselskaber m.v. i relation til dette
Derudover assisterer du med finanssupport til selskabets udenlandske kontorer, opfølgning og bistand i forbindelse med rapportering, årsregnskaber m.v. og samarbejde med eksterne leverandører i disse lande.
Din faglige profil og personlige kompetencer
Du har en relevant uddannelse indenfor regnskab samt mindst 5 års erfaring som finans-/regnskabsmedarbejder, gerne fra internationalt selskab. Du har igennem din karriere fået en alsidig viden og erfaring med de mange alsidige opgaver.
Vi ser gerne, at du har
- Solid erfaring med bogføring, løn og økonomistyring generelt
- Erfaring med e-conomic og Zenegy er et plus
- Erfaring med projektregnskaber samt controlling af disse
- Erfaring og interesse for digitalisering af systemer, gerne også erfaring med implementering af nyt ERP-system
- Virkelig gode kommunikationsevner på engelsk i skrift og tale
Du arbejder struktureret og sætter en ære i at levere god kvalitet og overholdelse af deadlines. Du er god til at kommunikere, er hjælpsom, arbejder selvstændigt, har et godt overblik og tager ansvar for at følge opgaver til dørs. Du trives med at være i en mindre og entreprenant organisation, hvor det til tider går rigtigt stærkt.
Sidst men ikke mindst har du et godt humør, er positiv og ser løsningsmuligheder.
Virksomheden tilbyder
Du bliver en del af en vækstvirksomhed med ca. 100 danske og internationale kollegaer, som alle har en stor passion for det gode formål, de bidrager til.
Her er stor fleksibilitet og når du er godt inde i arbejdsopgaverne, tilrettelægger du selv din tid – og du har mulighed for at arbejde hjemmefra. Desuden har de gode personaleforhold med frokostordning, sociale arrangementer m.v.
Dette job er som udgangspunkt på fuldtid, men deltid kan også være en mulighed.
Interesseret?
Hos Bloom ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning snarest muligt.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sara Juhl hos Bloom via sj@bloom.dk eller telefon 2086 0865.