Bliv en del af Inbogulve amba – en dynamisk virksomhed med fokus på sine medlemmer
På vegne af Inbogulve amba søger vi en Business Central-profil med flair for IT og lyst til at udvikle sig.
Du får en central rolle, hvor du kommer til at arbejde med Business Central og Continia-løsninger. Du vil være med til at supportere og rådgive brugere, bidrage til optimering og vedligeholdelse af eksisterende løsninger samt deltage i implementering af nye tiltag. Rollen indebærer også samarbejde med eksterne konsulenter omkring udvikling og forbedringer af systemlandskabet.
Du har måske lidt erfaring med Business Central – vigtigst er, at du er nysgerrig, motiveret og har lyst til at udvikle dig og blive dygtigere over tid.
Inbogulve amba fungerer som kædekontor for detailkæden Garant samt en sammenslutning af erhvervsmedlemmer. Organisationen servicerer omkring 60 Garant-butikker og 20 gulventreprenører og arbejder med alt fra sortimentsudvikling og markedsføring til butiksindretning og IT. Med en samlet omsætning på ca. 1,3 mia. kr. er Inbogulve en central aktør i branchen, og på kontoret i Tilst arbejder ca. 30 medarbejdere tæt sammen på tværs af fagligheder.
Du bliver en del af et dedikeret IT-team, som arbejder tæt sammen om at sikre, at både interne processer og medlemsvirksomheder har de rette systemer og værktøjer til at optimere deres forretning.
Du vil gradvist opbygge din viden og få mulighed for at tage mere ansvar i takt med din udvikling. På sigt får du mulighed for at arbejde mere i dybden med Continia-pakkerne (Document Capture, Payment Management, Collection Management og Expense Management) og blive en vigtig go-to person internt.
Om dig
Du har måske et par års erfaring med Business Central, gerne BC14, og eventuelt kendskab til Continia, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og udvikle dig.
Derudover forestiller vi os, at du har en god systemforståelse og interesse for IT, kan se sammenhænge mellem teknik og forretning, arbejder struktureret og bevarer overblikket samt trives i et samarbejdsorienteret og uformelt miljø.
Inbogulve tilbyder
Du får en spændende og udviklende stilling, hvor du får mulighed for at præge din egen rolle og udvikle dine kompetencer inden for Business Central og Continia.
Du bliver en del af et stærkt IT-team og en organisation med et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor, gode kollegaer og et tæt samarbejde på tværs af funktioner.
Der er fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Derudover tilbydes frokostordning, fælles morgenmad om fredagen samt pensionsordning og ordnede forhold.
Interesseret?
Rekrutteringsprocessen varetages af Bloom. Lyder stillingen som noget for dig, så send dit CV hurtigst muligt, da vi vurderer kandidater løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Dorte Pape på dp@bloom.dk eller tlf. +45 31 60 93 65.
Dorte Pape