Struktureret projektleder & engageret leder af hardware R&D team

Vil du drive udviklingen af avancerede instrumentløsninger til moderne landbrug og være med til at forbedre dyrevelfærd? Har du erfaring med teknisk projektledelse af devices samt brænder for teamledelse og tværfagligt samarbejde? – da kunne dette job være et godt match for dig!

For vores kunde Lattec leder vi efter en dygtig og alsidig projektleder, som samtidigt får ansvaret for ledelse af deres hardware R&D team. Du bliver et centralt omdrejningspunkt som projektleder for udviklingen af nye instrumenter, fra innovation til markedsklare produkter.

Lattec i Allerød har stor international succes med deres avancerede produkter til højteknologiske landmænd i hele verden. Virksomheden udvikler proaktive analyse- og sensorsystemer til at måle malkekøers helbredstilstand på gårdene, og de har kunder overalt i verden.
Lattec har et stærkt tværfagligt team på ca. 60 medarbejdere, heraf ca. 10 softwareudviklere, 5 hardware-, elektronik- og mekanikingeniører samt ca. 10 kemiingeniører, dyrlæger og biologer. 

Dine primære ansvarsområder

  • Være projektansvarlig for udviklingsprojekter af nye og eksisterende instrumenter fra koncept til produktion. R&D-teamet overtager tidlige instrument- og analysekoncepter og prototyper fra innovationsteamet, og du driver udviklingen frem til salgsfrigivelse og produktion.
  • Lede, motivere og udvikle et dedikeret tværfagligt team bestående af p.t. fem specialister inden for elektronik, mekanik, optik og compliance
  • Styrke samarbejdet med øvrige R&D-afdelinger, herunder software- og biomodeludvikling
  • Have det overordnede ansvar for at udviklingsprojekter lever op til kvalitets-, tids- og budgetmæssige mål
  • Definere den strategiske retning og prioritere udviklingsprojekter i porteføljen – 
    i samspil med andre fagområder i Lattec

Du må forvente lidt rejseaktivitet på ca. 15-20 dage om året.

Din baggrund og kompetencer

Du har formentlig en længerevarende uddannelse som ingeniør inden for mekanik, hardware, elektronik, optik el.lign. Desuden har du en del års erfaring med projektledelse indenfor instrument- og apparatudvikling og erfaring med at koordinere opgaver og samspil på tværs af fagområder.

Det er vigtigt, at du har en indgående forståelse for hele produktudviklingsprocessen – fra idéfase til produktlancering og du er vant til at agere som teknisk sparringspartner på tværs af fagområder så som mekanik, optik, elektronik, software og kemi.

Du har erfaring med ledelse af tekniske teams og er den motiverende leder, som gerne inspirerer og udvikler et mindre, højt specialiseret team. 

Du mestrer både dansk og engelsk mundtligt såvel som skriftligt.

Som person er du

  • Proaktiv og initiativrig med en naturlig evne til at tage det overordnede ansvar
  • Struktureret tilgang til projektledelse og til løsning af komplekse tekniske problemstillinger
  • God til at kommunikere og evner at samarbejde på tværs af organisationen
  • God til at uddelegere ansvar
  • Analytisk og strategisk tænkende

Lattec tilbyder
I denne udfordrende stilling får du stor mulighed for selv at præge jobbet og udvikle dig såvel fagligt som personligt. Du bliver en del af en virksomhed med glade og dedikerede medarbejdere i en flad organisation med en uformel atmosfære og med fokus på team sammenhold. 

Her er høj grad af fleksibilitet og rigtig gode medarbejderforhold, bl.a. 5 ugers ferie, 5 feriefridage og fire Lattec fridage, pension og sundhedsforsikring og frokostordning med temadage. 

Sidst og ikke mindst lægges der vægt på at afsætte tid til teambuilding, afdelingsmøder og firmaarrangementer – det er vigtigt at alle lærer hinanden godt at kende for at skabe et godt sammenhold og gode produkter.

Dit arbejde vil være på kontoret i Allerød, og der er mulighed for at arbejde fra din bopæl et par dage om ugen.

Mere om virksomheden
Lattec I/S blev grundlagt i 2001 og er ejet af svenske DeLaval – og er velfunderet økonomisk. Virksomheden udvikler og producerer avancerede analytiske løsninger for pro-aktiv styring af malkekvægsbedriften. Disse giver mælkeproducenterne værktøjer til at optimere driften og på samme tid forbedre dyrevelfærd. Lattecs løsninger giver information om den enkelte kos reproduktions- og sundhedstilstand, samt giver landmanden forslag til en handlingsplan.
Læs mere på www.lattec.com

Interesseret?
Hos Bloom ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning snarest muligt.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sara Juhl hos Bloom via sj@bloom.dk eller telefon 2086 0865.
 

Attach a CV file. Accepted file types are DOC, DOCX, PDF, HTML, and TXT.

We are uploading your application. It may take a few moments to read your resume. Please wait!

More info

Sara JuhlSara Juhl

Direktør

sj@bloom.dk

+45 2086 0865

Apply Now