Du får en central rolle i at opbygge og forme IAM-området på strategisk niveau og sætte retningen for OK-organisationens samlede sikkerheds- og identitetsarkitektur
Til nyoprettet stilling hos vores kunde OK a.m.b.a. i Aarhus søger vi en erfaren IAM-arkitekt, som kan tage ansvar for at designe, implementere og sikre systemer i overensstemmelse med OK’s politikker og retningslinjer samt videreudvikle virksomhedens samlede IAM-setup.
Som arkitekt får dine beslutninger betydning på tværs af hele OK a.m.b.a. og vil bidrage til en fremtidssikret sikkerheds- og identitetsarkitektur.
OK er et af Danmarks største energiselskaber og befinder sig i en spændende udviklings- og vækstfase. Virksomheden arbejder målrettet med digitalisering og modernisering af sin IT-platform for at sikre en stærk og fremtidssikret position på energimarkedet.
OK’s setup spænder både over eget datacenter og en omfattende brug af cloud-løsninger (SaaS, IaaS og PaaS) samt on-prem løsninger. Der vil således være en høj grad af kompleksitet, som du sammen med højt kvalificerede kollegaer skal navigere i. Du vil få stor indflydelse på teknisk design og platformsvalg samt opleve en stor strategisk og ledelsesmæssig opmærksomhed på dette område.
Du får ansvaret for at udforme den samlede IAM-arkitektur og sikre, at den understøtter både forretningens behov og de tekniske krav på tværs af OK samt at den er skalerbar og fremtidssikret. Dette indebærer, at du fastlægger principper, standarder og governance for adgangsstyring samt sikrer, at adgang til systemer, applikationer og data sker i overensstemmelse med gældende politikker, compliancekrav og best practice.
Desuden er en væsentlig del af stillingen at stille krav til og samarbejde med eksterne leverandører. Du sikrer, at løsninger designes og implementeres i overensstemmelse med den fastlagte arkitektur, og at leverancer internt og eksternt lever op til aftalte standarder og kvalitetskrav.
Du bliver en del af IT Technical Services, som forventes at vokse betydeligt i det kommende år. Teamet arbejder proaktivt og forretningsorienteret i tæt samarbejde med resten af organisationen.
Du refererer til Senior Manager, IT Technical Services, og får mulighed for faglig sparring både med ham og med kompetente og engagerede kolleger.
Dine primære ansvarsområder vil være
- Designe og videreudvikle OK’s IAM-arkitektur, herunder IDP og tilhørende platforme
- Bidrage til og håndhæve politikker for adgang til systemer, applikationer og data
- Ansvarlig for autorisationsmodeller samt gennemføre regelmæssige adgangsreviews
- Sikre systemunderstøttelse og administration af digitale identiteter
- Automatisere oprettelse og nedlæggelse af konti og integrere IAM-processer med HR-systemer og IT-platforme
- Understøtte audits med adgangslogs og rapporter
- Samarbejde tæt med sikkerhed og compliance, HR og forretningen om IAM-strategier samt sørge for uddannelse af brugerne i adgangspolitikker og sikker identitetshåndtering
Hvem er du
Vi forestiller os, at du kommer fra en tilsvarende arkitektrolle med erfaring indenfor IAM. Du har erfaring med arkitekturdesign på tværs af on-prem og cloud-miljøer og har en stærk forståelse for governance, compliance og relevante sikkerhedsrammeværk.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en større organisation med regulatoriske krav.
Du trives i komplekse tekniske miljøer, hvor du formår at bevare overblikket og omsætte komplekse problemstillinger til klare og holdbare løsninger.
Du kommunikerer skarpt og præcist på tværs af organisationen og evner at samarbejde med både forretning, tekniske specialister og eksterne partnere.
Samtidig er du løsningsorienteret, tålmodig og en stærk ambassadør for arkitektoniske principper og gode, langsigtede løsninger.
Stakeholder management falder dig naturligt, og du motiveres af at sætte retning og skabe struktur.
OK tilbyder
Her får du en indflydelsesrig rolle med stort ansvar og reel mulighed for at bygge et strategisk vigtigt område op fra bunden – i en organisation, hvor IAM er et prioriteret fokusområde.
Hos OK bliver du en del af et stærkt fagligt miljø i IT og i organisationen generelt, med gode udviklingsmuligheder både personligt og fagligt.
Virksomheden tilbyder attraktive personaleforhold, herunder pension, ulykkesforsikring samt sundhedsforsikring til dig og din familie. Der tilbydes morgenmad hver dag, sund og varieret frokost, seks ugers ferie og gratis parkering. Derudover får du mulighed for relevante kurser og efteruddannelse, så din faglige udvikling løbende understøttes.
OK har desuden en aktiv personaleforening, som arrangerer sociale aktiviteter og foredrag, samt forskellige rabatordninger på OK’s egne produkter og ydelser.
Mere om OK
OK a.m.b.a. er et af Danmarks største energiselskaber og har i mere end 100 år leveret energi og brændstof til hundredtusindvis af forbrugere og virksomheder i hele landet. Danmark står midt i en historisk omstilling til grøn energi, og hos OK er man i fuld gang med denne transformation for også fremover at være en stærk og rådgivende aktør på energimarkedet.
OK har hovedsæde i Viby ved Aarhus og beskæftiger 1.244 medarbejdere samt mere end 2.500 ansatte i OK-koncernen.
Interesseret?
Bloom varetager rekrutteringen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt. Samtaler afholdes løbende, og ansættelse sker, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Dorte Pape på tlf. 31 60 93 65 eller via dp@bloom.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Dorte Pape