Vil du arbejde i krydsfeltet mellem it og forretning, hvor du bliver en vigtig sparringspartner for systemejere og brugere? Og kan du omsætte behov og ønsker til konkrete it-løsninger? .. Så har vi et spændende job til dig i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), hvor de lige nu er i gang med udvikling af flere af deres systemer.
Om stillingen
Som Data Manager bliver du en central del af DA´s it-team, hvor du får ansvar for data, funktionalitet og indhold i DA’s forretningskritiske applikationer og databaser. Du kommer til at arbejde med projekter, der omfatter 23.000 virksomheders adgang til DA’s systemer – fra analyse og planlægning til koordinering af implementeringen i samarbejde med systemejer eller eksterne leverandører. Med din projektledererfaring bliver du bindeleddet mellem systemejere, forretning og leverandører. Du skal være sparringspartner med forretningen og kunne omsætte behov og ønsker til konkrete it-opgaver. Med andre ord forstå forretningens sprog og omsætte det til it. Samt være den, der driver processerne fra idé til implementering.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
-
Projektledelse af nye initiativer og ændringer i eksisterende systemer
-
Koordinering mellem systemejere, it-udviklere og eksterne leverandører
-
Sikring af høj datakvalitet og effektiv databehandling
-
Analyse og dokumentation af dataflows, datamodeller og krav
Om dig
DA forestiller sig, at du:
-
Har en relevant videregående uddannelse inden for it, datalogi, software eller beslægtede områder – eller en teknisk/matematisk baggrund med praktisk erfaring
-
Har indgående teknisk indsigt i Microsoft 365 teknologier, herunder BC og Dynamics 365.
-
Er en skarp analytiker med flair for SQL-databaser, systemer og processer evner at udfordre både forretning og leverandører på løsningsforslag
-
Har erfaring med XML og andre teknologier til dataudveksling
-
Kommunikerer tydeligt og præcist – både mundtligt og skriftligt – og kan dokumentere fx datamodeller, krav og forretningsgange
-
Har erfaring med projektledelse af it-projekter
Du arbejder struktureret, proaktivt og helhedsorienteret med blik for både detaljen og det store billede. Dertil er du er resultatorienteret, og på baggrund af din erfaring kan du foretage gennemtænkte, faglige vurderinger og udarbejde diverse leverancer til projekterne. Som kollega er du desuden:
-
God til at samarbejde og sparre med andre fx systemejere, it-udviklere og eksterne leverandører
-
I stand til at tale både it og forretningens sprog og oversætte forretningskrav til tekniske løsninger
-
Typen der trives med at arbejde tværgående og tager naturligt ansvar for koordinering mellem systemejere, leverandører og it
Kristine Heuser