Business Partner Finance til International vækstvirksomhed

Bloom søger en forretningsorienteret Business Partner Finance til Luxaflex Scandinavia

Er du en stærk finansprofil, der kan balancere strategisk sparring med solid administrativ drift? Og har du lyst til at spille en nøglerolle i en international vækstvirksomhed med stærke værdier? Læs nærmere her..

På vegne af vores kunde, Luxaflex Scandinavia (en del af Hunter Douglas-gruppen), søger Bloom en proaktiv og struktureret Business Partner Finance. Her får du det overordnede ansvar for den finansielle og administrative drift i Skandinavien og bliver bindeleddet mellem forretningen, deres Shared Service Center (GBS) og den overordnede globale division.

Om rollen

Som Business Partner Finance får du en bred kontaktflade og refererer direkte til den nordiske General Manager (GM) samt en stiplet linje til divisionens CFO. Du bliver en integreret del af ledelsesteamet i Skandinavien og får personaleansvar for to medarbejdere.

Dine primære ansvarsområder inkluderer:

  • Finansiel styring & Controlling: Overordnet ansvar for FP&A, herunder budgettering, forecasting og ledelsesrapportering for hele Skandinavien.
  • Ansvar for den danske enhed: Du håndterer personligt administrationen for den danske juridiske enhed, herunder outsourced løn, myndighedskontakt og audit.
  • Ledelse & Samarbejde: Du leder to medarbejdere (i hhv. Danmark og Sverige) og sikrer et gnidningsfrit samarbejde med GBS-teamet omkring transaktionelle opgaver.
  • Business Partnering: Du agerer strategisk sparringspartner for forretningen og understøtter beslutninger vedrørende Capex, omsætning og omkostningsstyring.
  • Compliance & Processer: Sikring af SOX-compliance, moms, skat, told og GDPR-rammeværket.
  • Procesejerskab for AX-finansmodulerne.

Din profil

Vi leder efter en profil, der trives i et dynamisk miljø og mestrer kombinationen af praktisk finansiel administration, strategiske forbedringer samt en dyb forretningsforståelse i en international kontekst.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse (f.eks. cand.merc.aud., cand.merc.fir eller lignende).
  • Er flydende i dansk og engelsk samt komfortabel med de skandinaviske sprog.
  • Har solid erfaring med dansk regnskabslovgivning.
  • Har nogle års erfaring fra en international (ideelt amerikansk-ejet) virksomhed.
  • Er teknisk stærk i ERP-systemer (f.eks. AX eller SAP), MS 365 og PowerBI.
  • Har erfaring med at strømline og effektivisere processer i en kontekst med mange forskellige interessenter.
  • Har en strategisk tankegang.
Som person er du struktureret, handlekraftig og dygtig til at opbygge relationer på tværs af afdelinger og landegrænser. Du tager ejerskab og følger opgaverne helt til dørs.

Hvad tilbyder Luxaflex?

Du bliver en del af en markedsledende virksomhed drevet af værdier som gennemsigtighed, iværksætteri, ansvarlighed og præstation.

Rollen tilbyder stor indflydelse, hvor du får mulighed for at præge den finansielle dagsorden i en organisation med korte beslutningsveje og højt til loftet. Du får frihed og fleksibilitet, alsidighed, uddannelsesbudget og meget mere..
Arbejdssted: Skejby (Aarhus).

Vil du med på holdet hos Luxaflex? 

Bloom varetager rekrutteringen for Luxaflex på denne stilling.
Send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, vi afholder samtaler løbende. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte  Seniorkonsulent, Kristine Heuser på kh@bloom.dk, eller mobil: 31686141.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Attach a CV file. Accepted file types are DOC, DOCX, PDF, HTML, and TXT.

We are uploading your application. It may take a few moments to read your resume. Please wait!

More info

Kristine HeuserKristine Heuser

Seniorkonsulent

kh@bloom.dk

+45 3168 6141

Apply Now