Positions

Here you will find the positions we are announcing right now.

Senior .Net udvikler

Brænder du for at udvikle backend Cloud løsninger, får du spændende udfordringer i nye facetter af projektstyringsværktøjet EazyProject til +10.000 brugere

 

Hos vores kunde EazyProject i Roskilde ønsker de at udvide udviklingsteamet med endnu en senior backend udvikler, som er dygtig til at løse komplekse opgaver i C#/.Net. De har nemlig virkelig travlt med at videreudvikle og forbedre deres SaaS løsning i Cloud til tidsregistrering og projektstyring, som anvendes af en bred vifte af kunder og brancher.

Projektstyringsværktøjet EazyProject indeholder en bred vifte af funktionaliteter, både planlægning, tidsregistrering, rapportering, fakturering samt et læringsmodul EazyAcademy i én samlet løsning. Derfor vil der også være integrationsopgaver til kundens systemer - og med din gode forretningsforståelse, synes du at det er sjovt at få integrationer til at fungere optimalt.

Mere generelt vil dine primære arbejdsopgaver være at:

  • udvikle nye og forbedre eksisterende funktionaliteter i EazyProject
  • integrationsopgaver til forskellige ERP-, CRM-, signon-løsninger m.fl.
  • udvikle nye moduler med nyeste teknologier
  • sparre med EazyProjects udviklingsteam omkring nye tiltag og teknologier
  • samarbejde i et velfungerende Scrum-team

Typisk er projekterne fra få uger til få måneder - og i større projekter er I flere udviklere, der arbejder sammen om opgaven. Du vil opleve, at den indflydelse du får ved relativt tæt samarbejde med kunder og kollegaer, vil give dig en stor tilfredshed i jobbet.
 

For at blive en succesfuld senior backend udvikler hos EazyProject, er det en fordel at du har:

  • Mindst fem års erfaring som C#/.Net softwareudvikler af webapplikationer
  • Erfaring med Visual Studio og gerne Azure DevOps
  • Erfaring med MS SQL
  • En relevant IT-faglig uddannelse på minimum bachelor niveau - og er gerne med på konstant ny læring inden for teknologiområdet
  • Erfaring med at arbejde i mindre udviklingsteams, gerne efter Scrum principper


Du arbejder selvstændigt - og er en teamplayer. Du sætter en ære i at være ansvarsbevidst og i at levere kvalitet. Desuden er det vigtigt, at du har gå-på-mod og går til nye udfordringer med godt humør. Og ikke mindst arbejder du struktureret og analytisk med dine opgaver.
 

EazyProject – et softwarehus i vækst

EazyProject er en succesfuld dansk softwarevirksomhed med mere end 10.000 brugere. Virksomheden er etableret i 2002 og tæller i dag godt 20 medarbejdere. De holder dagligt til centralt i Roskilde i hyggelige lokaler, som er en blanding af sildebensparket og Newyorkerstil og med udsigt til torvet og domkirken.

De har et supergodt og inspirerende arbejdsmiljø, der er præget af en ung og uformel omgangstone med masser af humor og højt humør.
 

EazyProject tilbyder:

  • Stærk mulighed for faglig udvikling 
  • En sund og stabil virksomhed i vækst
  • Fleksible arbejdsforhold der tilgodeser familielivet
  • Inspirerende og uformelt miljø, hyggelige lokaler med beliggenhed i Roskilde centrum

Læs mere om virksomheden på www.eazyproject.net

 

Hos Bloom ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV via klik på 'Ansøg Job' knappen. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sara Juhl hos Bloom via sj@bloom.dk eller telefon 2086 0865.

 

Apply job
image description
Company EazyProject
Category IT & Teknik
Location Sjælland
Want to learn more?
image description
Sara Juhl
  • +45 2086 0865
  • sj@bloom.dk