Service Delivery Project Coordinator til internationale cybersikkerhedsleverancer

Vil du tage ansvar for at planlægge og koordinere systemleverancer i Danmark og i udlandet – og være tovholder og en hjælp til dine kollegaer i Arbit’s Service Delivery team?

På vegne af Arbit Cyber Defence Systems søger vi en Service Delivery Project Coordinator til en stilling, hvor du bliver en central del af deres Service Delivery team. Her får du ansvar for at planlægge og koordinere de kundeinstallationer, som deres Systems Specialister gennemfører hos både danske og internationale kunder.

Arbit udvikler, producerer og servicerer højt certificerede cybersikkerhedsløsninger til kunder inden for myndigheder, efterretningstjenester, politi og forsvar i hele Europa. Med verdensførende teknologi gør virksomheden det muligt for kunder at operere klassificerede og segmenterede netværk på tværs af sikkerhedsdomæner. Virksomheden opererer internationalt og oplever en stigende efterspørgsel.

Dine ansvarsområder:

Som Service Delivery Project Coordinator har du ansvar for at planlægge og koordinere både standard- og specialleverancer, så de gennemføres så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til kunder, teamets ressourcer og eksterne leverandører. 

Du sikrer planer, overblik og aftaler, shipping til kommende installationer og planlægger installationsbesøg i tæt samarbejde med teamet. Derudover vil du skulle koordinere leverancerne med andre teams i Arbit, såsom hardwareindkøb og salsgsupport. Målet er at kunden skal mærke tryghed og seriøsitet i hele leveranceforløbet.

Leverancerne kan indgå i større integrationsprojekter hos virksomhedens kunder. Derfor vil der løbende opstå ændringer i prioriteringerne, og derfor er det vigtigt, at du formår at tilpasse planerne og sikre en smidig håndtering i forhold til både kunder og kollegaer. Du følger op på status for leverancer og bidrager til at skabe struktur og overblik i teamets arbejde.

Rollen refererer til virksomhedens CCO, og du vil få en grundig introduktion til både produkter og processer. Desuden bidrager du til at sikre samarbejde og effektivisere processer i Service Delivery teamet.

Hvem er du?

Du har erfaring fra en koordinerende rolle, f.eks. inden for service delivery, projektkoordinering eller lignende gerne i en teknisk virksomhed med internationale kunder.

For at lykkes i rollen er det afgørende, at du trives med planlægning, samarbejde og med at hjælpe dine kollegaer i teamet, hvad angår de administrative koordinerings- og planlægningsopgaver.

Du vil få sidemandsoplæring i Arbits produkter samt de områder du endnu ikke mestrer. Det vigtigste er derfor ikke nødvendigvis, hvor teknisk du er – men at du er motiveret, nysgerrig efter at lære og trives med at rejse i forbindelse med arbejdet, hvis nødvendigt.

Det er en fordel hvis du har et grundlæggende kendskab til IT, netværk og/eller hardware, så du kan sætte dig ind i leverancerne, og at du trives med at holde overblik over flere opgaver samtidig. Hvis du har erfaring med projektledelse, vil det være et plus.

Du arbejder struktureret og er god til at samarbejde med forskellige interessenter, og det falder dig naturligt at være opsøgende samt at agere proaktivt. Samtidig kommunikerer du klart på både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt.

Rejseaktivitet, er ikke oplagt, men kan forekomme op til 30 dage pr. år.

Mere om Arbit og hvad de kan tilbyde

Du bliver det centrale punkt for samarbejde og planer i et godt team i en specialiseret virksomhed med et højt fagligt niveau, produkter i verdensklasse, samt internationale kunder med høje sikkerhedskrav.

Hos Arbit værdsætter de ærlighed, ansvarlighed og kompetence i deres arbejde. De har stor respekt for hinanden og arbejder for et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø præget af en uformel og direkte omgangstone med plads til humor, faglig sparring og godt kollegaskab. Samtidig tilbyder de en fleksibel arbejdsplads med hjælpsomme og omsorgsfulde kollegaer.

Arbit Cyber Defence Systems blev stiftet i 2006 og har i dag ca. 30 ansatte. Arbit er en af de meget få virksomheder i verden, som har produkter med akkrediteringen COSMIC TOP SECRET, samt EU TOP SECRET.

Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT.
See mere på arbitcds.com

Interesseret?
Hos Bloom ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Sara Juhl hos Bloom via sj@bloom.dk eller telefon 2086 0865.
 

Attach a CV file. Accepted file types are DOC, DOCX, PDF, HTML, and TXT.

We are uploading your application. It may take a few moments to read your resume. Please wait!

More info

Sara JuhlSara Juhl

Direktør

sj@bloom.dk

+45 2086 0865

Apply Now