Integrationsspecialist til OK

Er du passioneret omkring at løfte dataplatforme til nye højder? 
Har du flair for at optimere dataflow og arbejde for problemfri systemintegrationer?

Til vores kunde OK i Viby J, Aarhus søger vi en erfaren Integrationsspecialist til deres Integrationsteam. 

OK er et af Danmarks største energiselskaber. De har i mere end hundrede år leveret energi til tusindvis af forbrugere og virksomheder i hele Danmark, og det gør de fortsat. Danmark står midt i en historisk grøn omstilling og hos OK er de i fuld gang med at omstille deres forretning, så de også i fremtiden kan være en seriøs nøglespiller på energimarkedet. 

OK har i de seneste år været i en spændende udvikling, hvor både antallet af medarbejdere og omsætningen er vokset betydeligt. Fokus på digitalisering har været i top og væksten på dette område fortsætter. Pt. er de mere end 150 dedikerede IT-medarbejdere, der via softwareudvikling støtter op omkring den grønne omstilling og digitalisering hos OK. De udvikler og drifter egenudviklede systemer samt diverse rand systemer, som alle understøtter forretningen samt nogle af deres datterselskaber.

Som Integrationsspecialist har du ansvaret for at sikre dataintegrationer, databaseperformance, datakvalitet og vedligehold. Dette i samarbejde med dine kollegaer i Database- og Integrationsteamet, samt med BI- og applikationsudviklere og infrastrukturafdelingen. Stillingen kræver at du kan danne dig et overblik over systemlandsskabet og sætte fokus på snitflader mellem diverse applikationer, databaseydelse og performance. 

Deres systemlandskab er en hybrid, hvor de har løsninger på Microsoft SQL servere on-prem, Postgres, GCP og Azure.  For at sikre flow af de rigtige data skal datamodellen designes sammen med udviklerne med henblik på hvad systemerne skal kunne, samt hvad deres forretning og eksterne kunder har behov for af data.

Du vil derfor spille en stor rolle i at forbedre data- og informationsflowet i forretningen med fokus på effektivitet både for interne og eksterne brugere. 

I Integrations teamet, som du bliver en del af, er der fokus på database performance, Datakvalitet og Data Integrationer. Teamet tager sig også af ad hoc forespørgsler fra forretningen og har 2nd level support for Brugerservice afdelingen.

Som Integrationsspecialist har du følgende fokusområder:
 

  • Være med til at sætte retningen for hvorledes de hos OK kan forbedre data- og informationsflowet i forretningen.
  • Data og proces governance
  • Designspecifikationer og funktionel dokumentation til databaseprojekter og dataplatforme som tildelt
  • Datamigrering: Sørge for kvalitet og integritet af data i et hybrid on-prem og cloud-miljø
  • Udvikling af funktioner, scripts, stored procedures, API’er og triggers til at hjælpe med oprettelsen af og til applikationer
  • Vedligehold og oprydning af data og datamodeller
    • Automatisering af manuelle driftsopgaver
    • Oprydning og optimering af ældre løsninger – modernisering
  • Håndtering af daglig drift og systematisering af 
    • Ad hoc-opgaver
    • 2nd line hjælp
    • Driftsovervågning

Om dig 

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling og at du har mindst 2 års erfaring med storskala dataintegrationsprojekter. Du har erfaring med at udvikle i SQL og C# – erfaring med Java og/eller Python er et plus.

Du har solid forståelse af cloud og integrationsplatforme og har kapacitet til at tackle komplekse udfordringer head-on.

Du brænder for dette område og vil gerne holde dig opdateret med nye teknologiske trends.

Mere om OK og hvad de kan tilbyde dig

Det er en spændende og udfordrende stilling, som du kan være med til at præge og du vil få indflydelse i en vækstvirksomhed. Der er et udviklende IT-miljø, hvor der sker en masse i takt med deres grønne omstilling. 

OK har gode lønforhold efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring til dig og din familie, morgenmad hver dag, sund og varierende frokost, 6 ugers ferie mm., og der er gratis parkering. Du vil også blive tilbudt forskellige former for kurser mm. så du kan fagligt kan udvikle dig og holde dig opdateret. De har ligeledes mange sociale arrangementer, foredrag mm. 

Hos OK prioriterer de trivsel og de tilbyder fleksible arbejdstider, et sundt arbejdsmiljø og kontinuerlige læringsmuligheder personligt såvel som på forskellige Cloud-platforme og seneste trends indenfor dataintegration. 

Der er et rigtig godt samarbejde imellem deres it-teams og der er gode sparringsmuligheder med kollegaer og øvrige it-kollegaer. I OK vil du ligeledes opleve, at de har et rigtig godt onboarding forløb. 

OK ligger i Viby J, Aarhus. De er ca. 1.100 medarbejdere og mere end 2.500 ansatte i OK Koncernen.  

Interesseret?

Vi hos Bloom glæder os til at modtage din ansøgning og CV snarest. 
Samtaler vil blive afholdt/indkaldt løbende, og ansættelse vil ske når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål eller ønsker du flere informationer vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior konsulent Dorte Pape på tlf. +45 31609365 eller mail dp@bloom.dk
 

 

Upload et CV. Accepterede dokumenttyper er DOC, DOCX, PDF, HTML, and TXT.

Vi uploader nu din ansøgning/CV. Det kan tage et øjeblik - vent venligst.

Mere info

Dorte PapeDorte Pape

Manager Aarhus

dp@bloom.dk

+45 3160 9365

Ansøg her