Dygtig mekanikingeniør til tværfaglig produktudvikling

Er du nyuddannet maskiningeniør eller har nogle års erfaring? Vil du være med til at forbedre dyrevelfærd?
Kunne nyudvikling af apparater og design af plastemner være noget for dig, da læs videre her….

 

Vores kunde Lattec har stor international succes med deres avancerede produkter til højteknologiske landmænd i hele verden – og de skal nu udvide udviklingsteamet med flere mekanikingeniører.

Lattec udvikler proaktive analyse- og sensorsystemer til at måle malkekøers helbredstilstand på gårdene, og de har kunder overalt i verden på alle kontinenter. De er et stærkt tværfagligt team på ca. 50 medarbejdere på kontoret i Allerød. Lattec er ejet af Tetra Laval koncernen.
 

I jobbet som mekanikingeniør vil du komme til at deltage i alle faser af produktudvikling fra idé, design, implementering, review, test og dokumentation.

Du bliver en del af et velfungerende og uformelt team, som bl.a. består af ingeniører inden for elektronik, software, sensorteknologi, optik og kemi samt flere mekanikingeniører.

Dine ansvarsområder

  • Udviklingsopgaver med vægten lagt på apparatkonstruktion til sensorsystemer integreret i malkerobotter (95% nyudvikling)
  • Design af plastemner
  • In-house 3D print af ideer og prototyper
  • Sparring med eksterne industrielle designere
  • Programmeringsopgaver i forbindelse med testopstillinger
  • Fieldtest af udvalgte konstruktioner
  • Produktionsdokumentation

Du får et tæt samarbejde på tværs af hele organisationen samt med eksterne specialister hos underleverandøren i Thailand, som producerer produkterne. Enkelte rejser kan forekomme til Lattec’s ejers i Tumba i Sverige, til underleverandøren i Thailand eller ved besøg på testgårde i hele verden.

 

Din baggrund

Du er nyuddannet maskiningeniør eller har op til fem års erfaring med produktudvikling. Desuden har du interesse for integreret/tværfaglig produktudvikling.

Du har erfaring med Autodesk Inventor CAD eller lignende, og du har naturligvis meget erfaring med Microsoft 365.

Du er god til både dansk og engelsk i skrift og tale. Hvis du ikke er flydende i dansk, er det vigtigt, at du har lyst til at lære sproget.

 

Vi tror på, at du som person

  • er lærenem, struktureret, proaktiv og meget kvalitetsbevidst
  • er kreativ og idérig samt har en nysgerrig tilgang
  • kan arbejde selvstændigt og samtidigt evner at være en god teamplayer
  • har et godt humør og tager et medansvar for den gode stemning
  • trives i et miljø med frihed under ansvar

 

Lattec tilbyder

Du bliver en del af en virksomhed med glade og dedikerede medarbejdere i en flad organisation med en uformel atmosfære og med fokus på team sammenhold. Her er høj grad af fleksibilitet og rigtig gode medarbejderforhold, dvs. 5 ugers ferie, 5 feriefridage og fire Lattec fridage, pension og sundhedsforsikring, frokostordning med temadage.

Desuden vil du få gode muligheder for videreuddannelse i ind- og udland.

Sidst og ikke mindst lægges der vægt på at afsætte tid til teambuilding, afdelingsmøder og firmaarrangementer – det er vigtigt at alle lærer hinanden godt at kende for at skabe et godt sammenhold og gode produkter.

Dit arbejde vil være på kontoret i Allerød, og der er mulighed for at arbejde fra din bopæl et par dage om ugen.

 

Mere om virksomheden

Lattec I/S blev grundlagt i 2001 og er ejet af DeLaval international AB – og er velfunderet økonomisk. De udvikler og producerer avancerede analytiske løsninger for pro-aktiv styring af malkekvægsbedriften. Disse giver mælkeproducenterne værktøjer til at optimere driften og på samme tid forbedre dyrevelfærd. Lattecs løsninger giver information om den enkelte kos reproduktions- og sundhedstilstand, samt giver landmanden forslag til en handlingsplan.

Læs mere på www.lattec.com

 

Interesseret?

Hos Bloom ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sara Juhl hos Bloom via sj@bloom.dk eller telefon 2086 0865.

Upload et CV. Accepterede dokumenttyper er DOC, DOCX, PDF, HTML, and TXT.

Vi uploader nu din ansøgning/CV. Det kan tage et øjeblik - vent venligst.

Mere info

Sara JuhlSara Juhl

Direktør

sj@bloom.dk

+45 2086 0865

Ansøg her