C#/.Net Softwareingeniør til automatisering af produktionsanlæg

Vil du være en del af en ekstremt spændende international virksomhed, og ønsker du et højt fagligt niveau?

Vores kunde Frontmatec er i rivende udvikling, hvorfor vi søger en dygtig Softwareingeniør. Vi leder efter dig, der trives i spændingsfeltet mellem softwareudvikling og kundekontakt, og som drives af at udvikle software.

Frontmatec udvikler MES software til Smart Manufacturing, som binder PLM/ERP laget sammen med produktionsudstyret, for derigennem at gøre virksomheden langt mere konkurrencedygtig. 

Dine arbejdsopgaver 

  • Alsidigt ansvar med design, programmering, kvalificering og idræftsættelse af skræddersyede kundeløsninger
  • C#/.NET og SQL udvikling til automationsløsninger
  • Projektledelse på MES projekter

Alt efter hvor du bor, kan du få kontor i Skive eller Stilling. Der er ca. 53 medarbejdere i afdelingen fordelt i Tyskland, Danmark og Holland – heraf 25 softwareingeniører. Du vil blive en del af et team på 6-8 mand, der leverer løsninger til slagteribranchen.

Frontmatec tilbyder

Frontmatec er en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet. Du får en stor grad af frihed til at styre egne projekter, en fleksibel hverdag med mulighed for at arbejde hjemmefra, samt en konkurrencedygtig løn plus overtidsbetaling. Der er gode udviklingsmuligheder, høj faglighed, god stemning, en dynamisk hverdag og stor tillid til den enkelte medarbejder.

Dine kvalifikationer

Du kan være uddannet datalog, datamatiker, IKT ingeniør eller lignende.

For at få succes i Frontmatec, er det meget vigtigt, at du er selvdreven, initiativrig og fleksibel. Du har minimum 3-5 års erfaring med implementering og udvikling af produktionssoftware – gerne fra fødevareindustrien. Desuden kan du effektivt omsætte en fysisk verden til en softwareverden, og du har evnen til at overskue komplekse processer. 

Du er knivskarp i C# og SQL programmering, er nysgerrig af sind, hvorfor du aldrig går af vejen for en god udfordring. Du har en positiv indstilling, og du ved, hvad du vil. Derudover er du ærekær, grundig og behersker dansk samt engelsk i skrift og tale.

Frontmatec

Frontmatec er en visionær og globalt førende teknologivirksomhed, der udvikler og tilpasser automatiseringsløsningerne MES, SCADA og PLC til kunder i fødevareindustrien og andre hygiejne-sensitive industrier. Frontmatec har pt. 1400 medarbejdere, heraf ca. 800 i Danmark fordelt på 5 lokationer. De er i vækst og samarbejder med nogle af de største aktører i branchen. Frontmatec er en dynamisk virksomhed med meget korte beslutningsveje – her er ikke langt fra tanke til handling.  

Du kan læse mere om Frontmatec her: https://www.frontmatec.com/en/front-page

Lyder det som noget for dig? Så er det bare med at få uploaded dit CV. Al henvendelse skal ske til til Anne Sofie Kvisgaard, Bloom. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Anne Sofie på ask@bloom.dk 

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.

Attach a resume file. Accepted file types are DOC, DOCX, PDF, HTML, and TXT.

We are uploading your application. It may take a few moments to read your resume. Please wait!

More info

Anne Sofie KvisgaardAnne Sofie Kvisgaard

Rekrutteringskonsulent

ask@bloom.dk

+45 2720 7336

Apply Now